Den sociale ulighed i klimakampen

Af Lilli Rodeck

[KOMMUNIST nr. 12-2022] Overalt i landet opsættes solpaneler og varmepumper. Men undersøger man, hvem det er, der installerer de klimavenlige anlæg, vil man se, at det er husejere med penge på kistebunden eller folk med velbetalte jobs. Et komplet solcelleanlæg på 6,4kW kan nemt koste op til 67.000 kr., dog med gratis forsendelse men uden opsætning. Det er tydeligt, at det hurtigt kan blive rigtigt dyrt.

For mange børnefamilier med penge nok, kan det godt betale sig at bruge disse penge, men for de husejere som hænger fast i huset med det yderste af fingerneglene, kan solpaneler være en drøm uden for rækkevidde. De er ofte henvist til sort energi, dvs. gas eller olie.

Har du penge, så kan du få

Har man penge, kan man skifte fyret ud med “luft til vand” varmepumpe, hvilket også er meget dyrt. Priserne går fra 145.000 til over 350.000 kroner. Dertil kommer afinstallering af oliefyr og fjernelse af olietank. Gas kan også afvikles, men det koster omkring 15.000 kr. bare at få lukket for gassen.

Det er tydeligt, at klimaindsatsen er for de højtlønnede eller folk med stor friværdi. Tilskudsordningen er for lille. Først til mølle-princippet gør, at mange ikke får tilskud.

Der er flere uheldige sideeffekter for dem, der må leve med gas og olie. Husene bliver svære at sælge. Bankerne, som kunne komme de lavtlønnede og pensionisterne uden en høj arbejdsmarkedspension til hjælp, kan ikke have, at de penge, som de i forvejen har investeret i huset, kan blive tabt. Men med hjælp til enten solpaneler eller “luft- til vand” varmepumpe, ville huset ikke tabe helt så meget værdi.

Det er også de fattigste, som, hvis de har bil, må -fortsætte med benzin- eller dieselbiler. Elbiler er alt for dyre at købe. For indbrudstyve er livet dog blevet lettere. De skal bare kigge efter solpaneler og/eller varmepumpe eller el-bil. Nu kan de undgå at bryde ind i huse, som ikke har noget, der er værd at stjæle.

KPiD og klimakampen

Klimaindsatsen bør understøttes til de lavest lønnede i landet på samme måde, som man bør understøtte de fattigste lande. Det er nemlig disse grupper, som har mest brug for hjælp.

Når man sidder i et gas-opvarmet hus i tider med høje energipriser, må man finde måder at holde sig varm på. De heldige med brændeovn kan klare sig, men også brændet er steget vanvittigt meget. Uldtrøjer, tæpper og uldsokker kan hjælpe, men som husejer må man sikre sig, at der ikke kommer skimmelsvamp, da det er sundhedsfarligt.

Næh – det er ikke let af være fattig husejer.

KPiD støtter klimakampen og mener, der skal findes mere intelligente løsninger, som kan afhjælpe de fattigstes problemer. Mulighederne for forskning og udvikling er mange. Og mange af de løsninger kunne også blive en hjælp til udviklingslandene.