Den syriske kommunistiske ungdom ser optimistisk på fremtiden

Jack Trustam fra den engelske avis Morning Star interviewer Khaled Bagdash, formand for Damaskus Universitets studenterforening og international sekretær i Syriens Kommunistiske Ungdomsforbund

Syriens gas

Jack Trustam: Mange briter har en i bedste fald tåget forståelse af krigen i Syrien, selvom mange af os er fornuftige nok til at mistro de toneangivende medier og deres usande fremstillinger af imperialistiske interventioner. Kunne du give os et kort overblik over krigen i Syrien?

Khaled Bagdash: Selvfølgelig. For det første blev Syrien angrebet på grund af naturressourcer. Syrien har de tredje største naturgasreserver og er gået imod forsøg på konstruktionen af en olie- og gasledning fra den Persiske Golf, især Qatar, til Europa, hvad der ville skade Rusland som Europas største forsyner. 

Nu om dage er Syrien den eneste arabiske stat, der kæmper imod den imperialistiske ekspansionisme, og vi var en støttepille for modstanden i Iraq, Libanon og Palæstina. Reaktionære regimer som Saudi Arabien, Qatar og Jordan kan ikke tilgive Syriens eksempel. Krigen i Syrien adskiller sig fra dem i Iraq og Afghanistan, som var meget dyre og temmelig mislykkede. Fra Obama-administrationen tog USA’s krige en indirekte form, som ”det arabiske forår” i Libyen eller ”farverevolutionerne” i Østeuropa, men i moderniseret form.

Krigen har fire stadier

2011-2012 bestod af demonstrationer og mediemanipulation, især regionalt, af Al Jazeera og BBC. 

Fra 2012 begyndte terrorangreb med kidnapning af og mord på videnskabsfolk og massakrer i landsbyer. I 2013 begyndte de udenlandske kæmpere at komme ind i Syrien. Da de var på deres højeste, kontrollerede disse jihadister 70-80% af de syriske områder udenfor byerne.

I 2014 startede den direkte imperialistiske intervention under foregivelse af at bekæmpe terrorisme – på en eller anden måde lykkedes det dem at ”bekæmpe” Isis (Islamisk Stat) uden faktisk at skade den.

I 2015 skiftede hele situationen med den russiske intervention, der skete på anmodning fra den syriske regering. 

Ruslands interesser

Russerne blandede sig af flere grunde. De så den mulige økonomiske skade, som en olieledning gennem Syrien fra Golfen ville påføre dem og samtidigt mulighederne i den syriske gas. De ønsker at styrke deres indflydelse i regionen, inkluderet deres flådebase i Syrien, specielt i sammenhæng med deres tab af europæiske allierede som Ukraine. De er også bange for jihadister, der kommer hjem til steder som Tjetjenien med venner og erfaringer fra den syriske krig.

Den neoliberale politik

I dag i 2019 kontrollerer regeringen over 70% af de syriske territorier. Men den sociale og økonomiske situation i landet bliver værre med valutaen på en tiendedel af den tidligere værdi på grund af den neoliberale politik. Vores kommunistiske parti er gået forrest i protesterne imod fx, at 180 mia. dollars i privat kapital er flyttet ud af landet, noget, som regeringen har fortalt os, ”må respekteres”.

Hovedmålet lige nu er at befri Syrien og genvinde dets enhed samt forbedre folkets rettigheder og vilkår. Hvis befolkningens rettigheder og vilkår forbedres, vil hæren, som jo består af deres børn, være bedre udstyret i kampen mod invasionen.

J.T: Kan du fortælle os mere om Syriens Kommunistiske Partis rolle under disse vanskelige omstændigheder?

Indflydelse og kritik

K.B.: Siden 1950’erne har kommunister deltaget i regeringskoalitioner med progressive partier, selv før Baath partiet kom til magten. Historisk har vi opretholdt den anti-imperialistiske linje i regeringen, mens vi har været kritiske. Vi har en minister, parlamentsmedlemmer og medlemmer af råd. Da Aleppo var belejret og det nordøstlige Syrien omsluttet af Isis, var vor avis den eneste, der nåede ud til folk i disse områder. Vi har afholdt mange demonstrationer, også demonstrationer mod de amerikanske marinesoldater, hvor vi afbrændte det amerikanske flag lige foran dem. Selvfølgelig har der altid været mange kurdere i det syriske kommunistparti. En af vore mest historiske ledere, som ungdomsafdelingen er opkaldt efter, var kurder.

Imperialistisk indblanding

J.T.: I begyndelsen af krigen i Syrien talte medierne og mange mennesker om de ”prodemokratiske oprørere” og ”Den Frie Syriske Hær” og støttede dem mod Assad’s regering. Hvad vil du sige til dem?

K.B.: Jeg ville simpelthen spørge dem: Hvor er Den Frie Syriske Hær nu? De blev opslugt af terrorgrupper. Medierne fik dem til at se større ud, end de var. De var allieret med jihadist organisationer som Al Nusra fronten og Isis. Faktisk var de meget tæt på dem, for der var ikke et eneste politisk punkt, der adskilte dem. 

J.T.: Våbenproduktion er en af Storbritanniens mest betydningsfulde industrier. Våbenhandlere og den britiske regering er ansvarlige for at sende bomber til krigszoner som Yemen og Syrien. Hvad vil du sige til folk, der deltager i denne dødelige handel?

K.B.: Jeg tror selvfølgelig ikke, at arbejderne i denne industri er ansvarlige. Men jeg tror, at folk, der er indblandet har magten til at gøre noget ved det. Faktum er, at britisk producerede våben bliver brugt til at slå mange uskyldige kvinder og børn ihjel i en uretfærdig konflikt.

Det britiske engagement 

J.T.: Hvad tænker du om den rolle, Storbritannien har spillet i Syrien, især eftersom britiske specialstyrker rapporteres inde i Syrien, og de ”Hvide Hjelme” blev startet af en britisk lejesoldat?

K.B.: Den britiske herskende klasse er nogle af de smarteste og snedigste imperialister. De overgås kun af USA. Historisk har de spillet en stor rolle i skabelsen af det Muslimske Broderskab i Egypten og stærke efterretningsnetværk og specialtropper.

Jeg synes, at parlamentet skulle undersøge tilstedeværelsen af britiske soldater i Syrien. Hvad laver de, og hvad er deres dagsorden? Tjener det det britiske folks interesser eller USA’s interesser?

J.T.: Til sidst, ser du positivt på fremtiden i Syrien?

K.B.: En af udfordringerne for fremskridtet vil være Tyrkiet og Israel, der vil forsøge at komme ud af krigen med synlige resultater, territorier eller andet – men alt i alt ser jeg meget positivt på vort land og vort folk, der skal genopbygge landet og få det tilbage til den tidligere styrke. 

Oversættelse Elin Søborg