Socialdemokratisk boligordfører:
Der skal ikke nye boligområder på den »hårde ghetto-liste« i år
Nu er der tændt et lys i mørket for de boligområder, der risikerer at blive bedømt som en såkaldt hård ghetto til december.
Socialdemokratiets boligordfører, Henrik Møller, vil ikke optage nye boligområder på den hårde ghetto-liste i år. Hvor meget Henrik Møller bestemmer, vil fremgå af den årlige ghetto-udmelding fra boligministeriet den 1. december.
Da ghetto-loven blev vedtaget i 2018, blev 15 boligområder samtidig tilføjet prædikatet ”hård ghetto”, fordi de havde været fire år på den såkaldte ghetto-liste.
Men som en del af ghetto-loven blev det dog vedtaget, at der i 2019 ikke skulle optages nye områder på listen over såkaldt “hårde ghettoer”, fordi boligselskaber, kommuner og beboere skulle have en mulighed for at gøre en indsats for at bringe boligområdet af ghetto-listen.
– Jeg har indtryk af, at der arbejdes meget seriøst med problemerne i ikke bare kommunerne, men også helt ude i boligområderne, og vi kan se, at det giver resultater, udtaler Henrik Møller som en begrundelse for, at der ikke skal optages nye boligområder på den hårde ghetto-liste, fremgår det af fagbladet boligen.
SF og især DF – der også stod bag ghetto-loven – har ligeledes givet udtryk for, at der sker lempelser.
Ghetto-genhusning i ghetto
Boligselskabet Alfabo i Kolding har planer om at indrette boligblokke som genhusningshotel i Munkebo, som er betegnet som en såkaldt hård ghetto. Planen er en konsekvens af ghetto-loven, som medfører, at 80 familieboliger (60%) enten skal nedrives eller sælges.
– Vi har lavet en plan for vores genhusning, for vi skal ikke kun genhuse lejere fra Munkebo. Vi har fået stemt udviklingsplaner igennem i Munkevænget og Lindehaven, der gør, at vores genhusningsbehov vokser med yderligere 180 boliger, udtaler Alfabos formand Bent Jacobsen til Jydske Vestkysten.
Lejemålene i Munkebo vil Alfabo tømme stille og roligt og herefter bruge to blokke til genhusnings-hotel, så kan man bo der midlertidigt.
Selskabet har også en dyrere løsning, hvor de vil opføre 25 boliger som tæt lav bebyggelse, der også i første omgang skal gå ind som midlertidige boliger til lejere, der tvinges ud af deres boliger.
Af andre alternativer overvejes det at leje sig ind andre steder i byen eller at opføre en container-by.
Men det er dyrere løsninger, og gør man det på den måde, så øger man ikke boligmassen i kommunen.
Beboere i de lejligheder, der forsvinder, vil blive spurgt, om de fortsat ønsker at bo i Munkebo-området. Og det tror Bent Jacobsen, at en stor del ønsker, og det vil formentlig betyde, at ventelisten vil blive suspenderet.
Odense søger ghetto-dispensation
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juhl (S) vil sammen med tre almene boligorganisationer henvende sig på Christiansborg og forsøge at redde boligområdet Solbakken fra bulldozerne, skriver fagbladet boligen.
Kommunen frygter at området den 1. december vil få prædikatet en ”hård ghetto”, hvorefter 60 pct. af de almene familieboliger skal afvikles.
Ifølge kommunen er der i forhold til kriterierne én kriminel for meget i området, og syv voksne, der kun har grundskolen.
Men i løbet af de seneste to år er andelen af beboere på offentlig forsørgelse faldet med næsten 20 pct., og der er godt gang i både renovering og det boligsociale arbejde.
–alni