Deroute

Af Lilli Rodeck

Siden 1800-tallet har sygekassen sikret hjælp til medlemmerne, når de var syge – helt op til 1973, hvor man afviklede sygekassen. Begrundelsen for at lukke sygekassen og omlægge den til en skattebetalt ydelse var, at man kunne blive smidt ud af sygekassen, hvis man ikke betalte.

På trods af dette udviklede sygekassen et socialt velfungerende revalideringssystem, hvor mennesker med social, fysisk eller psykisk sygdom blev hjulpet til uddannelse. Disse uddannelser kunne være lige fra kontor op til universitet. Hvor mange mennesker, som i tidens løb fik hjælp, vides ikke, men sikkert er det, at revalideringen sparede staten for mange penge.

Bistandsloven

Bistandsloven fra 1974 inddrog sygekassens funktioner. Teksten i loven var lovende. Mange steder stod der ”skal”, men frem mod 1998 skiftede ordene betydning, og ”skal” ændredes til ”kan”. I disse år stod kommunerne for revalideringen. Og stadig fik mange mennesker gavn af denne hjælp til en uddannelse og siden et arbejde.

Lov om social service

Bistandsloven blev erstattet af ”Lov om social service”. Og nu var vejen banet for en årlig forringelse af den sociale indsats. Og her kom revalideringen under angreb. Den indsats, som havde med arbejdsmarked og job at gøre, kom først over på Arbejdsformidlingen, som hjalp a-kassemedlemmerne. Jobcentrene overtog Arbejdsformidlingen, og her blev alle udenfor arbejdsmarkedet, undtagen pensionister, tilknyttet.

Med jobcentrenes oprettelse startede en deroute for revalideringen. År efter år dalede antallet af revaliderede fra 20.000 i år 2000 til 5.000 i 2019. I stedet opstod aktivering, hvor borgerne blev sendt ud for at arbejde fuld tid for deres ydelse en tid. Uden at nogen har reageret, er tvangsarbejdet lusket ind ad bagdøren, gemt i fine floskler. Og det er yderst få, som ad den vej har fået et fuldtidsjob uden løntilskud.

De ansvarlige

Det sørgelige er, at det er skiftende regeringer, som har forringet den sociale indsats. Og mest hidsig har socialdemokratiets formand været. Hun har, uden at tænke sig om, lavet en aftale om arbejdspligt. Nu skal ”de dovne” ud og rense veje og parker for affald. Vi kan jo ikke have, at der er nogen, der ikke arbejder. Man spørger sig selv, hvornår vi får arbejdslejre, hvor man kan blive sendt ud og udføre funktioner. Det, at man har haft arbejdslejre i Danmark, er glemt, men de har eksisteret, hvor det dengang var arbejdsløse mænd, som kunne finde sig selv f.eks. i en skov, hvor de skulle rise grantræer.

Vore krav

Det er vigtigt at huske historien, også socialhistorien, for ellers laver vi de samme fejl. KPiD kræver, at tvangsarbejde, aktivering for dagpenge eller bistandshjælp, skal ophøre. Alt arbejde skal aflønnes med overenskomstmæssig løn. Revalidering bør genoplives, da det er sund fornuft at hjælpe de skrøbelige og syge borgere tilbage med en uddannelse.