Skip to content

Det bli’r ikke bedre uden kamp

Det er svært at ønske godt nytår, når vi historisk ved, at ønsker ikke bliver opfyldt, men skal tilkæmpes

Af Rikke G.F. Carlsson

[KOMMUNIST nr. 1-2023] 2022 startede med et angreb på noget så dansk som kolonihaverne. Midt i januarkulden skulle samtlige kolonihaver i København tage stilling til, om de ville være i første pulje til kloakering. Kommunisterne gennemskuede privatiseringen og konsekvenserne. Det var tydeligt, at priserne ville blive skyhøje, og mange, især folkepensionister, ville blive tvunget til at fraflytte. Bare fordi kommunen ikke havde overholdt miljølovgivningen. Vi skrev om det og rejste sagen i det valgtekniske samarbejde til den ansvarlige borgmester Line Barfod (EL).

Nu har Kolonihaveforbundet i København rejst det, og allerede har en af haveforeningerne, der kom med i første pulje, trukket sig og klaget til kommunen. Det eneste, der hjælper, er protester.

Vi får intet foræret

400 ”henstillinger” og ”anbefalinger” fra EU er skyllet ind over medlemslandene, og ingen af dem handler om forbedringer. De kaldes på politikersprog reformer, og de gør ondt. Det drejer sig om alt fra kontanthjælp til højere pensionsalder, kortere dagpengeperioder og fratagelse af helligdage, samt deres ”frit valgs-ordninger” som jo handler om privatisering og oprustning. Alt sammen noget, det samlede folketing stiltiende har accepteret, fordi de er for EU. Det er kun tempoet for angrebene, der skiller partierne ad.

Kommunisterne advarede allerede, da vi meldte os ind i 1972 og fik et kanonvalg, vi brugte til at afsløre og rejse bevægelse. Da vi stemte NEJ til Unionen i juni 1992 var forsiden på den britiske avis The Sun en tegning af vikingen Hagbart og en overskrift, der hed: “There ain’t nothin’ like a Dane”. Siden da er det gået hurtigt ned ad bakke, både miljømæssigt, på arbejds­markedet og i velfærdssamfundet.

Hårdt at være menneske

Med udvidelsen af EU med Østeuropa begyndte vi virkelig at mærke et grumt arbejdsmarked. Rengøring, transport og landbrugshjælp blev skiftet ud til et uhyggeligt mørkt arbejdsmarked, med død, vold, konkurser og svindel til følge.

Siden da er 80–85.000 danske arbejdspladser blevet flyttet ud af landet med erhvervsstøtte, og dagpengene blev groft forringet. Men det var ikke nok for de skiftende regeringer. De har sideløbende lavet vikaraftaler til fattige arbejdere fra Afrika og Sydamerika uden for EU. Argumentet er at øge arbejdsudbuddet. Det betyder at have arbejdere nok til at presse lønningerne.

Aldrig har vi som skatteborgere betalt så meget til kontrol, udbud og erstatning fra konkurser inden for den privatiserede del af det offentlige. Frit valg koster os dyrt.

Intet kommer af sig selv

Ja, vi fik en blå-sort regering. Bjarne Corydon udtalte til Tante Berlinger, at det var den bedste julegave nogensinde. Regeringen sagde, den ville tage ansvar for Danmark, og skulle man være i tvivl om, hvordan den vil forvalte det ansvar, ja så bør det være slået fast nu med det hold af ministre, som er sat. Bare slå op på deres CV, og det vil løbe koldt ned ad ryggen på alle, der ikke tjener kassen – altså os fleste.

Derfor kalder vi på alle gode kræfter. Aldrig har det været vigtigere at opbygge et stærkt kommunistisk parti. For dette handler ikke om enkeltsager, men om sammenhæng og årsag. Det handler om logiske løsninger og nødvendige tiltag. Det handler om simpel lovgivning, om omsorg og demokratisk inddragelse.  Det er ikke så svært. Pengene er der. Kompetencen er der. Potentialet er der. Vi er der. Alle, der bor i Danmark, ved, hvad der er bedst for lokalområdet. Alle kan uddannes og forske i, hvad vi har brug for. Fagfolk ved, hvad der giver den bedste barndom, opvækst og alderdom, det kan ingen reformer løse.

Vi har brugt året på at støtte op om modstanden mod EU’s fortsatte angreb på Danmark. Vi har brugt året på at støtte freds- og miljøinitiativer, faglige oprør og international solidaritet. Vi gør det sammen med DKP og andre gode kræfter. Vi ved, fjenden er stor, stærk og ond.

Knud Jespersen sagde engang: “Vi er sammenholdets bedste forsvarere!” – Det er vi stadig. Skal vi bekæmpe ondskab, skal det gøres med socialisme. Den eneste garanti er et ægte demokrati, hvor behov kommer før profit.

Tid til at slå igen

Vi har de sidste 30 år tilladt os at blive voldtaget af NATO, EU og imperialismen som helhed. Aldrig har vi været så forgældede som nu. Aldrig har vi skadet naturen og menneskeheden som nu.

Tiden er inde til et opgør med det kapitalistiske samfund. Der er ingen mellemvej, det har historien vist. Der er ingen kompromisser eller enkeltpersoner, som kan ændre vores samfund. Kun fællesskabet og sammenholdet.

Vi kommunister skal rejse os igen og stå på barrikaderne for alle dem, der stadig vil ­blive angrebet i det nye år 2023. Vi håber at møde jer derude.

Vi ønsker alle KOMMUNIST’s læsere et Rødt nytår.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk