Det er så hårdt at være virksomhed

Der er ikke meget politisk omsorg på hylderne for tiden, men Socialdemokratiet giver det lidt, de har, til erhvervslivet

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for DKP

[KOMMUNIST 4-2025] Vi står midt i en overenskomstforhandling for de private. Kravene fra arbejdernes side bliver som sædvanligt ikke opfyldt. Det er ikke noget nyt. Men når vi ser det lidt oppefra, er det forståeligt nok. Arbejdsgiverne har det hårdt. Trods milliarder i overskud, skattelettelser og latterlige små indrømmelser ved forhandlingsbordet, ja så må vi forstå, at konkurrenceevnen nu er presset.

Verden er i krig både fysisk og på handelssiden. Alliancer skifter, handelsruter bliver truet af konkurrenter og oprørere. Der sættes told på varer, og det var jo slet ikke meningen med globaliseringen. Globaliseringen skulle jo give os billige produkter uden så mange besværlige regler som overenskomster, sikkerhed og miljøregler. Det var jo begrundelsen for hele globaliseringen. Virksomhederne skulle flytte ud af Danmark langt væk. De blev rige, og alle var glade. Men så fik de konkurrence fra andre.

Vi forbrugere har ingen skrupler, vi køber efter, hvad vi har råd til. Ingen skelen til hvem der ejer, eller hvor det kommer fra. Men nu er der et kæmpe problem. Vi skal købe europæisk, ellers taber virksomhederne.

EU viser vej

EU må i konkurrenceevnens navn droppe planlagt kontrol og regler over for virksomhederne. Det må vi kunne forstå. Hvis vi europæere skal overleve, kan vi ikke også tage hensyn til miljøet og arbejdsrettigheder. Det er logik for burhøns.

Heldigvis har vi en fiffig og omsorgsfuld erhvervsminister, der hurtigt har taget EU’s nye plan til sig og straks baner vejen, før beslutningen bliver taget, for det bliver den.

Morten Bødskov (S) udtalte forleden: ”Vejen til at nå en stærkere grøn konkurrenceevne har været en militær forhindringsbane af bureaukrati og bøvl”. Og han lover at fjerne ”byrder” for erhvervs­livet for mindst seks milliarder kroner i Danmark.

Tænk at bøvl og bureaukrati kan være som en militær forhindringsbane, det har ingen da fortalt os før nu. Men det er åbenbart sådan, erhvervslivet føler det over hele EU.

“Bøvl og bureaukrati” dækker over arbejdsrettigheder og miljøkrav, så behøver vi ikke læse hele forslaget fra kommissionen. Læs mere på side syv i dette nummer.

Danmark følger trop

Hvad er konsekvensen for os? Først at mange valgløfter må revideres. Så når Socialdemokratiet med Mette i spidsen den 13. august 2024 sagde, at det skulle være slut med, at pensionsalderen automatisk skulle stige, og at hun vil passe på dem, der ikke har råd til at gå på pension, når de har behov. Vi skal ikke have de store forventninger. Pensionsalderen stiger til 70 år i år. Selvom 72% af befolkningen ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation er bekymrede for, om de kan holde til hele arbejdslivet.

Der er god grund til den bekymring. Produktiviteten er steget over 200 procent, siden man indførte 37 timers arbejdsuge. Dette skal ses i sammenhæng med mistede fridage, ringe overenskomster og lav organisationsgrad. Mange har i realiteten også en arbejdsuge på 48 timer. Antallet af arbejdsulykkerne er stigende ligesom arbejds­relaterede sygdomme. Men der bliver ingen hjælp at hente.

Vores regering er på forkant med Erhvervsministerens vision. Arbejdstilsynet bliver skåret ind til benet. Fagbladet 3F har søgt aktindsigt i 105 arbejdsulykker i perioden 2018–2022. Der er tale om angiveligt alvorlige ulykker, hvor de skadesramte ikke døde. Arbejdstilsynet havde kun undersøgt 31 hændelser ud af de 105.

Det bliver ikke bedre med Regeringens finanslov for 2025. Her vil den statslige administration skulle reduceres med 1.000 årsværk, og Arbejdstilsynets bevilling reduceres med 7,1 millioner kroner næste år og 18,7 millioner kroner om året varigt derefter, indtil det helt forsvinder? Arbejdsulykker koster samfundet 28 milliarder kroner om året, så det må virkelig være hårdt for erhvervslivet at sikre vores liv og helbred.

Nu ved vi, hvad pengene til omsorg går til. De går ikke til os. Med den nye strategi for fremtidens arbejdsmarked ser det sort ud for ungdommen.

Sort fremtid

I forvejen har de unge svært ved at komme ind på boligmarkedet. Dette vil betyde, at de må arbejde mere for at kunne få råd til at ­betale de dyre boliger. Det øger risikoen for arbejdsulykker og stress. Et hamsterhjul der centrifugerer al livsglæde væk. Den nye generation må kæmpe for at få resultater. Ikke engang en lønstigning, der svarer til inflationen, er der opnået. Samtidig er antallet af nye kolleger fra udlandet steget. Uden sprogkundskaber og tilknytning til fagbevægelsen, misbruges de uden garanti for fast arbejdstid og ordentlige vilkår.

Mange falder ud af systemet. Med kun to år på dagpenge for dem der er medlem af en A-kasse og usikkerheden med den nye beskæftigelsesreform. Ja, så er trygheden væk. Allerede nu lufter Liberal Alliance nedsættelse af dagpengeperioden til ét år. Der går ikke lang tid, før EU’s mindstelønsdirektiv kan indføres i Danmark. Med lukningen af store arbejdspladser som slagterierne og Post Nord med høj organisationsgrad, går det kun den forkerte vej.

Livets frugt

Tænk engang, 70 år før man kan gå på pension. Mange af dem, vi kender i den alder, har skavanker i større eller mindre grad. Så får man kun tildelt ca. 10 år til spas og nydelse og et aktivt liv, inden man efter et langt arbejdsliv skal have hjælp til alt. Det er ikke i orden.

Truslen mod vores liv kommer altså fra EU, også kravet om den absurde oprustning på 6000 milliarder euro, der skal tages fra den sagnomspundne velfærd. Alt sammen for at drage omsorg for erhvervslivet på bekostning af vores liv.

Vi er mere værd. Omsorgen skal tildeles os og vores natur. Ingen arbejdsgiver skal kunne slippe af sted med bevidst forurening og social dumping.

Vi vil ikke betale med vores helbred for deres profit. Militær nedrustning – Social oprustning.