Det ”fleksible” arbejdsmarked

Af John Poulsen

Efter murens fald i 1989 har neoliberalismen hærget i Europa, og det har ført til nedskæringer af sociale ydelser, forkortede dagpengeperioder og forringede arbejdsvilkår, og i mange lande er det sket med socialdemokratisk støtte. Millioner af mennesker er i denne periode blevet fattigere og mange hjemløse, og for at afhjælpe den værste nød er der overalt i Europa skudt suppekøkkener op og steder, hvor der udleveres gratis madvarer. Hvor alvorligt det står til, kan aflæses i antallet af steder, hvor der udleveres gratis madvarer. I Tyskland er de steget fra 1 i 1993 til 948 i 2018, og i England fra et 1 i 2000 til 2000 i 2020.

Dette er et af de emner, som fotografen Søren Zeuth og journalisten Peter Rasmussen tager op i bogen ”Working Poor Road Trip”. Den er resultatet af forfatternes rejse rundt i Europa, hvor de har besøgt Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England, og naturligvis også Danmark. Overalt hørte de beretninger om, hvilke alvorlige konsekvenser de nye ”fleksible” jobs har fået for mange.

I Tyskland har man sænket mindstetimelønnen til 71 kroner, så selv de, der har et fuldtidsjob, kan komme under fattigdomsgrænsen. 12 mio. tyskere lever nu i fattigdom, og det skyldes også, at kontanthjælpen er blevet nedsat til 409 euro (ca. 3000 kr.) om måneden, og at folk i aktivering kun får 1,5 euro i timen.

I England ser det ikke bedre ud. 10 millioner har jobs uden sikkerhed for timer og løn, og f.eks. en rengøringskone bliver tilbudt en løn på 700 pund (ca.6.300 kr.) om måneden. Antallet af hjemløse er stigende, især blandt de unge. 38 % af de hjemløse har et job, men de tjener ikke nok til at kunne betale for en bolig. Og sådan nævnes det ene eksempel på forringelser efter det andet i bogen.

Et afsnit beskæftiger sig med den vandrende arbejdskraft. Selv om der i Tyskland er arbejdsløshed, så henter man hele tiden arbejdskraft fra udlandet, som bliver dårligt betalt og indkvarteres under kummerlige kår. Der fortælles f.eks. om en rumæner, der arbejdede 14-15 timer om dagen, 6 dage om ugen og tjente 800 euro (ca. 6.000 kr.) om måneden, hvilket giver en timeløn på 15 kr. Men man behøver ikke rejse til Tyskland for at finde sådanne lønninger. For få dage siden fortalte Fagbladet 3F om, at der på lukkede facebooksider tilbydes rumænere jobs på danske kinesiske restauranter til en timeløn på 20-30 kr.

Hvis vi skal løse problemet herhjemme med det såkaldte fleksible arbejdermarked, enten det drejer sig om nul-timers jobs eller de såkaldte selvstændige vognmænd, som f.eks. kører for nemlig.com, så må den samlede fagbevægelse med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i spidsen tage alvorligt fat med alle tænkelige midler. Det første kunne være et forslag om at forbyde nul-timerskontrakter, ligesom man har gjort i Irland og New Zealand. Hvis ikke der sættes ind nu, vil vi opleve, at de dårlige arbejdsvilkår breder sig, og så bliver det endnu sværere at standse udviklingen, og fagbevægelsen vil miste flere og flere medlemmer, som det er sket i både Tyskland og England.

Som der står i forordet til bogen: ”Udviklingen er ikke en naturlov. Den er skabt af mennesker og kan ændres af mennesker. Hvis vi vil”.

”Working Poor Road Trip”, 140 sider koster 200 kroner. Den kan bestilles på soerenzeuth@gmail.com eller petjras@gmail.com.