Skip to content

Det hænger jo ikke sammen

Løsningen er at sætte folkemagten op mod pengemagten

Af Rikke G.F. Carlsson, Kommunistisk Parti i Danmark

Kender I det, når man har kronisk dårlig samvittighed? Man vil så gerne være et godt menneske, men nu har pressen lige ”undersøgt”, at det er vi åbenbart ikke så gode til mere, altså til at være gode mod andre.

Jeg ved det godt. Bare i denne måned har jeg misset mindst 10 demonstrationer, fordi jeg var på arbejde og ikke havde råd til at tage fri. Det er ikke godt nok.

Alt det man burde gøre

Sidste måned burde jeg have været i Norge og protestere mod krigstruslen, det handler jo om vores allesammens fremtid. Men jeg skulle et andet sted. Så var der Krystalnatten, det at behandle mennesker ordentligt, som sætter fokus på alle de syge, der kastes uværdigt rundt i systemet, i stedet for at de får førtidspension. Så var der løbeseddeluddeling mod krigsforskning på universiteterne. Der var DSB-ansatte, hvis arbejdsvilkår bliver forringet.

Burde også have været med til demo med Mellemfolkeligt Samvirke angående bankernes tyveri. Samt taget rundt i de almennyttige boligselskaber og støtte protesten mod Ghettopakken. For ikke at tale om kriminaliseringen af børn i den nye straffepakke. Og så selvfølgelig det almindelige Folkebevægelses–arbejde, hvor vi kan vise, at mange af disse ”pakker” faktisk er dikteret af EU.

Hvordan vælger man sine kampe

Jeg fik da samlet ind og sendt lidt penge til de philippinske slaver/chauffører i Padborg, i den internationale solidaritets ånd. Min By ligner mere og mere Manhattan, og miljødebatten males grøn, privatiseres og slipper uden konsekvenser for de virkelige forurenere.

Hvor skal man starte, og hvor skal man slutte? Hvordan vælger man sine kampe? Man forstår mere og mere de folk, der stiger helt af og flytter på landet og stopper med at bruge staniol på madpakken, dyrker deres egne grønsager og prøver at leve på en sten. Så har man da været artig og uskyldig og får trods alt en lidt bedre samvittighed.

Man får stress

Kunne jeg ikke bare vinde den skide Eurolotto på et par hundrede millioner, så jeg kunne hjælpe mine nærmeste ud af deres livskriser, bygge nogle ungdomsboliger, de unge havde råd til at bo i. Købe lidt aflad ved at donere til nogle organisationer, som virkelig gi’r den en skalle.

Bare at kunne sige FUCK dig system – jeg er fri og uafhængig. Hold fingrene fra min syge mand, vi klarer os selv fra nu af. Nogenlunde sådan er mine drømme på vej hjem på cykel, med lidt variation i forhold til hvem i ens omgangskreds, der er på røven eller lider. Tror jeg deler denne drøm med mange mennesker.

Tro dem ikke

Hvis bare man kunne lukke verden ude. Tro på den gode business. Dem der omstiller sig til grønt, giver til de fattige, tror på den glade arbejder med den gode løn. Når kapitalismen bare kører, som i gamle dage. Den socialdemokratiske klassiske Kean økonomi. Den tøjlede kapital. Selv kapitalister spørger efter de gode gamle dage, dengang man havde moral og tjente sine mange penge ærligt efter slid og skabelse. Hvis bare…

Desværre findes denne illusion ikke. Det er klassekampen, der afgør, hvor tøjlet og underlagt kapitalen er. Den vil altid søge efter største udbytte. Den er grådig som system, og grådigheden gør systemet råddent og kynisk. Og der vil altid være politiske og mediemæssige lakajer, som vil hoppe i med begge ben og formidle de løgne, der skabes. Hvem har ikke grinet af kommunalarbejderen, der sover med skovl i hånden i stedet for at tænke, om han var træt? Eller de kaffedrikkende pædagoger? Dovne Robert?

Til sidst er banen lagt og klar til nedskæring eller privatisering. En evig klassekamp. Og lige nu står vi som ridderen i Monty Python, der har mistet arme og ben og skriger: ”kom tilbage – jeg kan stadig bide dig!”. Det kan virke som en håbløs kamp.

Du er ikke alene

Men vi ved fra historien, hvor den ender, hvis vi ikke tager den. Vi ser det hver eneste dag, bid for bid. I Norge må folk på barrikaderne igen, for fri abort!!! Et for længst overstået forældet kvindesyn, uddebatteret… i 2018. (der må måbes). Men nej, på den igen søster. Intet bliver os foræret!

Vores opgave er at få folk til at være aktive. Ikke i alt, det formår ingen. Men der hvor folk bliver ramt. Lige der hvor du er. Give det retning og fortælle, hvordan imperialismen hænger sammen. At krig og bolig, sygdom og arbejde alt sammen er klassekamp. At løsningen er at sætte folkemagten op mod pengemagten. At der findes en anden løsning. Socialisme. At skabelsen af værdierne sker i fællesskabet, og skal komme fællesskabet til glæde. Deri også ansvaret for hinanden.

Løfte i flok

Så får vi overskuddet til at hjælpe og løfte i flok og bliver de mest hjælpsomme mennesker på denne jord. Ikke bare kæmpe for at overleve, men for at leve!

Håb for alle gode kræfter. Så må vi leve med vores dårlige samvittighed over alle de kampe, vi fysisk ikke kan nå at være med til. Men have god samvittighed over de kampe, vi når at kæmpe!

Imens sender jeg tanker til det græske kommunistiske parti, som i år har kæmpet i 100 år! Godt gået, kammerater og tak for indsatsen. Vi fortsætter kampen.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk