DKP og frihedskampen
Sidste år besluttede DKP og KPiD at skabe en hjemmeside, der tog hånd om vores egen historie. I takt med at historieforfalskningen øges omkring 2. verdenskrig, og især kommunisternes indsats omskrives, så er det på tide, vi tager patent på vores egen historie for eftertiden.
Dokumenterne er samlet af Tage Revsgård Andersen efter krigen og først trykt, derefter på cd-rom og nu som tilgængelig hjemmeside.
Siden er designet af Karen Hedegaard og Christina Fromberg, som også har gjort materialet meget mere tilgængeligt. Gør brug af dkpogfrihedskampen.dk
Vi bringer her et udpluk fra det opdaterede forord af Poul-Henrik Jensen, forstander på Jyderup Højskole, oktober 2020:
Forord
DKP og Frihedskampen blev udgivet i anledning af DKP’s 80 års jubilæum, og af forskellige årsager fik jeg den ære af skrive et forord hertil. Mere end 20 år er gået, og når jeg genlæser det, er der ikke grund til at ændre på opfattelsen af udgivelsens betydning eller DKP’s rolle i modstandskampen.
Nye tider
I 2020 åbnede det nye Museum for Danmarks Frihedskamp – kommunisternes rolle er beskrevet. Men når man på museet nærmest forsøger at mistænkeliggøre kommunisternes hensigt med at deltage i modstandsarbejdet, er det forkert, og denne udgivelse er derfor af stor og aktuel betydning.
”De borgerlige kæmper for et frit Danmark. For kommunisterne er kampen mod nazisterne et skridt på vejen. De ønsker en kommunistisk verdensorden, og at Danmark på sigt bliver kommunistisk”, står der på en planche i museet.
Kommunisterne kæmpede for et frit Danmark og havde ikke andre skumle hensigter under modstandskampen. Partipolitik skulle først og fremmest spille en rolle, efter at landet var blevet frit.
Kommunisterne arbejdede sammen med borgerlige kredse i forbindelse med både oprettelsen af Frit Danmark og de første faldskærmsfolk fra SOE i England, og ikke mindst spillede partiet en afgørende rolle ved oprettelsen af Frihedsrådet i september 1943.
Små løgne
Det er også direkte forkert, når Museet for Danmarks Frihedskamp hævder, at ”de borgerlige følger retningslinjer fra SOE, mens kommunisterne følger retningslinjer fra Moskva”.
DKP modtog ikke retningslinjer fra Moskva under besættelsen. Alle forsøg på en illegal kontakt til Moskva kuldsejlede. Det var ikke Moskva, der bestemte, hvad der skulle stå i de illegale blade, eller hvilke sabotageaktioner, der skulle sættes i gang. Modstandskampen blev i et begrænset omfang styret af det engelske SOE’s sabotagemål, troppetransporter og våbennedkastninger.
Genudgivelsen af DKP og Frihedskampen er derfor aktuel og vigtig. Erindringslitteraturen er slut, medmindre ukendte manuskripter dukker op.
Der kommer hele tiden ny viden fra historikere og journalister. Dele af Kominterns arkiv er åbnet, privatarkiver overdrages, forældelsesklausuler ophører. DKP’s forsvundne partiarkiv fra beslaglæggelsen af partiet i 1941 findes måske og dukker op en dag.
Det ville være mere end nyttigt for den samlede viden, men udgivelsen her er, hvad DKP’s materialesamling fra de år indtil nu byder på.
RC