Dødstruende reform

“Hvis arbejde er så sundt, så gi’ det til de syge”

Af Lilli Rodeck

Denne talemåde har gennem tiderne været populær, uden at nogen troede, det en dag ville blive virkelighed. Men mens Mette Frederiksen var arbejdsminister, fik hun den glimrende idé at følge den gamle talemåde. I hendes opfattelse ville der nemlig ikke være noget farligere, end at syge skulle gå hjemme og blive raske. I hendes optik er arbejde livets største og mest helsebringende glæde.

Så i dag skal alle syge i ressourceforløb, så man kan komme til at høste selv den mindste arbejdsevne. Det medfører, at man ofte kan høre og læse om syges aktiveringer og arbejdsprøvninger, hvor det er tydeligt, at jobcenteret ikke tror en skid på de læger, som beskriver den enkeltes sygdom og manglende ressourcer.

Folkeforslag

Det har fået et offer til at oprette et folkeforslag, som kort går ud på, at syge ikke skal i aktivering eller ressourceforløb, før de er raske. Ifølge forslagsstilleren er flere døde, mens de var i ressource-forløb. Det er rystende, at social-demokrater og SF kan sammenstykke en så umenneskelig lovgivning.

Problemet er, at ingen kan gøres ansvarlige for disse dødsfald, da ingen er juridisk ansvarlig for den enkelte borgers ve og vel. Vi hører ofte om, at det er vigtigt, at mennesker får en værdig død, men det må siges, at det er uværdigt at presse syge borgere til døde i et asocialt system, som kun har det mål at presse folk til at arbejde. Og det selvom de ingen arbejdsevne har tilbage – enten på grund af sygdom eller nedslidning.

Hullerne vokser

Der var engang, hvor Danmark lå i top i disciplinen ”Velfærd”. Men efter i flere år at have ligget i toppen med resten af de skandinaviske lande, er Danmark nu gledet ud af top 10. Uligheden stiger voldsomt, og vi ligner mere og mere Storbritannien, hvor alle sikkerhedsnet er forsvundet langsomt siden Thatchers regeringsperiode.

Vi ser nu store huller i det sikkerhedsnet, som blev skabt for at sikre borgere i dette land rimelige livsvilkår. Og netop dette sociale sikkerhedsnet har været en væsentlig årsag til vor rigdom. Ved at sabotere velfærd og omsorg for vore svageste risikerer vi, at det kommer til at ses på BNP (brutto-nationalproduktet). Men i dag styres vor socialpolitik ikke af sund fornuft eller et ønske om at forbedre de svages livsvilkår.

Bygger nu på mistro

Nej, socialpolitik styres nu af misundelse og frygten for misbrug. Skiftende socialministre og indenrigsministre har bygget den moderne socialpolitik på, hvad de mener om, hvordan den enkelte bruger tænker.

Men ofte hænger det anderledes sammen. Politikere tror åbenbart, at folk er lige så grådige og snydagtige, som politikeren tror om sig selv. De mennesker, der som syge har prøvet at gennemgå resourceforløb og har overlevet, har ikke været syge, fordi de kunne få sygedagpenge. De færreste ønsker at blive syge, og mange prøver febrilsk alle mulige alternative behandlinger for at blive raske.

Og man må også konkludere, at næsten alle på overførselsindkomst ønsker at få et arbejde og en løn hver måned. Men de fleste kontanthjælpsmodtagere er faktisk syge, det være sig med en fysisk eller/og psykisk diagnose.

At fjerne det sociale sikkerhedsnet kan vise sig at være en rigtigt dårlig idé. De, der har kræfter til det, bliver tvunget til at opretholde deres liv uanset metoden. Sort arbejde, bedrageri og betlen kan være nogle af metoderne. Men det er åbenbart det, politikerne ønsker.