Drømmen om den store by

Hun var startet ud på den lange vandring gennem den brændende ørken for at finde et sted, hvor sult og død ikke mødte hendes øje når hun træt rejste sig fra sit leje i det fattige hus. Hun var den sidste af en stor slægt, der ikke var mere.

Hun gik for at finde livet, som hun troede også var hendes.

Hun gik for at finde den store by som hun havde hørt om, hvor gaderne var dækket af sten, og hvor der var høje huse, der gav skygge for solens ubarmhjertige stråler. Hun gik for at finde det kølige hav, som hun havde hørt om, men aldrig set.

Det varme sand var hendes leje i de kølige nætter, og hendes drømme mildnede den nagende sult.

Det første hun så var havet, der med en stribe af sølv bød hende velkommen til det hun havde ønsket at finde på sin vandring.

Nu da hun havde oplevet alt dette, var det som havde hun fuldendt sin rejse, og hun lagde sig til hvile på de røde fliser, der endnu var varme af den brændende sol. Fødder der vandrede forbi lagde sig som en dyne over hendes trætte krop, men hun følte det ikke.

Hendes drøm var sluttet, hun havde set havet og de høje huse, hun havde gemt sig i skyggen mellem de snavsede facader og følte sig nu træt. For sulten som hun var flygtet fra var fulgt med, og den var mere grusom her, hvor hun var ene mellem mange.

Fra bogen “Engelbrecht 15 rejser i ord og farver”. En bog der blev fremstillet i 1969 i anledning af grafikeren Helge Engelbrecht’s 50 års fødselsdag den 22. december samme år. Bogen blev trykt i 400 nummererede eksemplarer og kom aldrig i handelen, da den var tænkt som nytårsgave til venner af kredsen bag bogens tilblivelse. Hvert billede i bogen er ledsaget af Helge Engelbrecht’s personlige historie bag billedet.
Han var oprindelig uddannet som kleinsmed og har arbejdet med maleri, grafik og keramiker. Han var medstifter af Fyns grafiske værksted, der stadig eksisterer.