Dynamiske effekter af offentlige udgifter

Desværre bliver offentlige udgifter typisk ikke tillagt nogen værdi i ministeriernes regnemaskiner

I Danmark finansierer staten offentlig børnepasning, uddannelse, sundhedsvæsen, anlæg af veje mv. De forskellige offentlige udgifter har oplagt nogle positive indvirkninger på økonomien. Når børn bliver passet i daginstitutionerne, kan forældrene gå på arbejde i stedet for at passe børn. Når transportforbindelserne er gode, kan vi komme hurtigere frem og tilbage til arbejdet. Og når staten poster penge i uddannelse, er det en investering i en mere produktiv arbejdsstyrke.

Når vi på denne måde ændrer adfærd som følge af statens udgifter til offentlige tilbud, kan man tale om, at der er dynamiske effekter af offentlige udgifter. Men selvom der helt oplagt er økonomiske gevinster af offentlige udgifter til f.eks. børnepasning, uddannelse og infrastruktur, bliver de typisk ikke tillagt nogen værdi i Finansministeriets modeller.

Altid skattelettelser

Når Finansministeriet derimod regner på skattelettelser, både topskattelettelser og nedsættelse af afgifter på såvel biler som øl, er det standardpraksis at indregne dynamiske effekter. Man regner med, at folk vil arbejde og forbruge mere, når en given skat eller afgift sænkes, og derfor påvirker skattelettelser arbejdsudbud, produktivitet og velstand positivt. Man regner ligeledes med dynamiske effekter af lavere overførselsindkomster og kortere dagpengeperiode.

I deres beregningerne vil det altid se ud som en god idé at skære i de offentlige udgifter for at finansiere skattelettelser.

At man konsekvent regner med positive afledte virkninger af skattelettelser men ikke af offentlige udgifter, giver en skævhed. Det gør, at vi systematisk undervurderer værdien af vort velfærdssamfund.

Offentlige udgifter skaber værdier

Hvis der vitterlig ikke var nogen gevinster af offentlige udgifter, så burde Danmark og de øvrige skandinaviske lande, som har høje skatter, være fattige lande. Faktum er imidlertid, at vi er blandt verdens rigeste lande. Det skyldes, at de danske skatteindtægter i stor stil bruges til produktive investeringer i bl.a. infrastruktur, børnepasning og uddannelse, der påvirker folks muligheder og lyst til at arbejde.

Offentlige udgifter bidrager til at skabe værdi og velstand i samfundet. Det Økonomiske Råd er opmærksom på denne skævhed og skriver således i forårsrapporten 2017, at ”skatter antages ofte at have effekter på arbejdsudbuddet. Det samme må formodes at være tilfældet for offentlige udgifter”. Rådet efterlyser større viden på området, så ”beslutninger i den økonomiske politik kan træffes på et oplyst og afbalanceret plan” (Det Økonomiske Råd, forår 2017).

AE rapport

Arbejdernes Erhvervsråd har udgivet en rapport, hvor de tager hul på arbejdet med at indregne dynamiske effekter af offentlige udgifter, så vi kan få de rigtige proportioner ind i debatten. Rapporten indeholder dels et større litteraturstudie af dynamiske effekter af offentlige udgifter til børnepasning, uddannelse og infrastruktur, dels konkrete modelberegninger og estimeringer af dynamiske effekter af to typer offentlige udgifter. De har regnet på effekterne af at give en uddannelse til dem, der ikke har en i dag, og så har de beregnet, hvad effekten er på BNP, arbejdsudbud og den finanspolitiske holdbarhed ved tre danske infrastrukturprojekter.

Rapporten behandler ikke dynamiske effekter af eksempelvis forskning, sundhed, det sociale område og den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det er ikke et udtryk for, at der ikke findes positive dynamiske effekter af disse udgifter, skriver de, det skyldes alene, at de har været nødt til at begrænse sig. Slutteligt skriver de: ”Vi håber, at vi ved at lægge beregninger og metode frem kan inspirere andre til at arbejde videre i samme spor.”

Rapporten kan læses på www.ae.dk

-bc