Skip to content

Dyr efterregning for NATO-øvelsen

13 millioner foreløbigt fra ødelæggelser under Trident Juncture øvelsen

Af Betty F. Carlsson

Efterårets NATO øvelse i Norden, som blev afholdt i Norge med bidrag fra Danmark og Sverige, var en militær demonstration mod Rusland men blev også en demonstration af ødelæggelser. Øvelsen har medført en strøm af klager og erstatningskrav fra berørte borgere.

Indtil nu er der betalt godt 13 millioner kroner i erstatning for ødelagte marker og afgrøder samt veje. Mere end 100 klager er indkommet på grund af forurening.

Fortsat nye krav

Men der strømmer stadigt nye krav ind, så regningen kan endnu ikke endeligt opgøres. Det skriver den norske avis ”Nationen”, der har talt med chefen for skadearbejdet, den norske miljøofficer Marianne Bø, der oplyser, at skadetelefonen fortsat er åben. Da sneen kom sent i år, blev mange skadesager behandlet før jul, fortsætter hun og beklager, de som må vente.

Officeren understreger, at som udgangspunkt betaler Forsvaret 25% af erstatningen, mens hjemlandet for de styrker, der har lavet skaderne, skal betale 75%. 

Danmark deltog aktivt i øvelsen, og vi må konstatere, at det på mange måder både er dyrt og ødelæggende at spille med de militære muskler.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk