Dyr, mennesker og manglende demokrati
Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark
Med al den omtale skulle man tro, at minken var vores nationaldyr.
Det virker, som om minken har væltet det røde egern af pinden som Danmarks nationalpattedyr? Måske skulle vi også overveje at udskifte knopsvanen med kylling, det ville give et mere sandfærdigt billede af, hvad der virkelig keres om i dansk politik.
Er nationaldyr egentlig en forklædning af et romantisk syn på vores land og opfattelsen af os selv. I gamle dage viste løverne på rigsvåbenskjoldet, at vi var farlige over for vores fjender. Mange anede ikke, hvad en løve var, men den så farlig ud. Og i dag ville kun en hjemmeundervist sølvpapirshattemager måske tro, at sådan et væsen sammen med enhjørningen havde hjemme her.
Gris eller mink
Hvis al den omtale, minken har fået, og navnet blev skiftet ud med gris (man må ikke skrive svin mere, det lyder grimt), ja så havde Danish Crown stået og aet en lille gris på vej mod flytningen til Tyskland! Begge dyr avles for at slagtes. En industri.
Men slagteriarbejderne fik ikke samme omtale af deres gråd, da de blev fyret fra den ene dag til den anden efter generationer. Hørte vi om grisenes skæbner? Næsten en hel industri blev flyttet til udlandet. Men det var på grund af profit, så det var jo OK.
Mennesker eller dyr
Her talte man ikke om, at dyrene havde det bedre i Danmark end i Ukraine eller Polen. Ikke engang en lov om dyretransport ud af landet blev vedtaget. Vi var ligeglade med grise og slagteriarbejderne. Om bag i arbejdsløshedskøen ligesom mange andre, der dagligt bliver fyret og mister deres arbejdspladser.
Danmarks Statistik skriver i oktober dette: ”… ingen tegn på, at COVID-19 situationen generelt har medført en større konkursrisiko end i de foregående år. Hjælpepakkerne til erhvervslivet har sandsynligvis holdt hånden under mange virksomheder, men har dog ikke kunnet hindre en kraftig stigning i ledigheden”.
Så minkavlerne lider ikke mere end os andre? Man kunne tro, at der skal betales for alle de pelse, politikerne bærer rundt på?
Dansk eller udenlandsk
Men larmen var tiltrængt. Som sædvanligt hopper vi i med begge ben og taler for og imod pelse, som mange af os ikke har råd til at købe. Vi taler om arbejdspladser, som er erstattet af østeuropæiske vikarbureauer (jeg har stadig ikke kunnet regne ud, hvem de vikarierer for?), som har erstattet de danskere, som pelsede før.
Tænk, at det kan betale sig for minkbonden at flyve et fly ind med udenlandsk arbejdskraft, som bor i kummerlige campingvogne. Men det ved vi nu, at det kan for de fleste bønder. Men det er bonden og hans familie, vi kerer os om. Det er jo ikke deres skyld, at cluster 5 kom til Nordjylland…
Demokrati eller enevælde
Nu diskuteres der om en ny epidemilov med skræmmende konsekvenser. Den tidligere lov har altid haft mulighed for tvangsvaccination mod alment smitsomme sygdomme. Alment smitsomme sygdomme dækker forfærdelige ting som ebola. Corona er ikke i den kategori.
Det giver grund til at tro, at det er derfor, at et nyt begreb er indført i lovforslaget, nemlig sygdomme der lægger pres på sundhedsvæsenet. Og det er et politisk indgreb! Med EU’s krav herhjemme via budgetloven, som forlanger at sundhedsvæsenet ”normalt” skal stå for de 2% nedskæringer årligt. Så er det ikke svært at regne ud, at problemet med sådanne sygdomme skal løses med tvangsvaccinering.
Velfærd eller profit
Der er tale om et ekstremt vidtgående indgreb, derfor må det kun kunne bruges i en ekstremt vidtgående situation. Dermed bør det med videnskabens argumenter være muligt at inddrage hele Folketinget i krisesituationer og ikke overdrage magten til en sundhedsminister. Det nye, uklare begreb samfundskritiske sygdomme skal vel ikke bare være noget, som regeringen selv definerer?
Det er udansk og øger den mistillid, der vokser i takt med privatiseringen af vaccine-produktionen. Bare tænk på profitten i aktier, når en Covid-19 vaccine er klar! Ikke svært at gennemskue, at der knokles i lobbyerne verden over, for at det skal være fremtidens værn mod imperialismens rovdrift og produktionsform.
EU eller selvstændighed
Mens mink kravlede rundt i medierne, opdagede vi næsten ikke, at Jeppe Kofod kom hjem fra EU-mødet. Her blev der lagt 119 milliarder oven i det ellers aftalte budget for 2021–27. Penge vi skal være med til at betale, i stedet for at genoprette dagpengene, sundhedsvæsenet og uddannelserne.
EU fejler totalt som fællesskab i denne pandemi. Tværtimod øger EU smittespredningen gennem arbejdskraftens fri bevægelighed og dens manglende sundhedssikring af denne udnyttelse af arbejdskraft.