En god anledning til at snakke om demokrati
Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark
I disse tider viser det borgerlige demokrati, i forskellige former, hvor sårbart og begrænset det er.
Vi er alle blevet belært om at værdsætte det borgerlige demokrati fra barnsben af. Og når man læser videre, skal man også hylde de gamle grækere og resten af skridtene frem til i dag. Frigørelsen fra enevælden til det kapitalistiske samfund. Men hvem bestemmer, hvornår du blev en borger med rettigheder? Grækernes slaver og kvinder talte ikke med. Ej heller langt oppe i vores tid.
Grundloven
Med Junigrundloven fra 1849 gav man stemmeret til omtrent 15% af den voksne danske befolkning. Man udelukkede en række grupper fra stemmeretten. Disse blev siden kaldt ‘de syv F’er’: fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Man så en borger som en med kapital og dermed mere værd end andre mennesker.
Kapitalismens fundamentale essens. Den der, modsat kapitalisten, kun kan tilbyde sin arbejdskraft er proletaren – de fleste af os. Grunden til, at vi i Danmark fik udvidet stemmeretten, var arbejderbevægelsens kamp.
Desværre ses stadig diskussioner i bl.a. fagforeninger, hvor man vil fratage pensionister og arbejdsløse deres stemmeret. En arv fra det borgerlige demokratis opdragelse, hvor mennesker ikke ses som værdifulde nok.
Ny form
Derfor lå det kommunisterne på sinde, ikke kun som hensigtserklæringer, at skabe et demokrati, som sikrede alle menneskers ligeværd og sikrede os mod kapitalens egoistiske interesser. Et demokrati, der kunne skabe ejerskab til beslutningerne og sikrede, at de gavnede de fleste og ikke en lille eksklusiv elite.
Flest er folket, derfor fik det navnet proletariatets diktatur. Diktatur – fordi der absolut ikke må skabes plads til at få kan udbytte de fleste. Demokrati – fordi man med den første ro (diktatur) kunne skabe en beslutningsproces, hvor flest mulige er med.
Lyder det skræmmende? Eller langsomt? Ja, det er skræmmende for de rige og måske for en næsten umulig drøm om at være prinsen i den hvide Ferrari. Langsomt, måske, men grundigt og absolut ikke topstyret.
Dagens demokrati
Herhjemme er vi gået fra at have haft ca. 13.000 folkevalgte i 1970 til efter strukturreformen i 2007 i dag at have ca. 2.500 folkevalgte i kommuner og regioner. Det giver for stor afstand og skaber politikerlede, da mange ikke føler sig repræsenteret eller hørt.
Populismen er barn af politikerleden. Og den må siges at have gode vilkår i disse tider. Populismen byder sig til med simple forklaringer, løgn og lette løsninger på komplekse problemer.
Sandhed, evidens, faglighed, borgerinddragelse og ansvarlighed skrottes til fordel for medietid, stemmer og sponsorer. Fokus flyttes fra vigtige samfundsproblemer som natur og menneskers vilkår til ligegyldigt spin. Beslutninger overtages af folketinget ved lov eller af EU ved direktiver. Høringer aflyses eller er kun til pynt.
Populismen forvrider og forstørrer politikerleden og åbner op for snigende fascisme som modstykke – godt hjulpet af den borgerlige presse.
Modsigelser
F.eks. at den danske stat, hvad der er helt talentløst, ikke har magtet at inddrive 112 milliarder skattekroner, mens storbankerne og deres hjælpere, advokaterne fra hidtil ansete firmaer, har ydet den hjælp, der har gjort det muligt at lænse en række europæiske lande for millioner af skattemidler.
Populismen blandt politikere gør, at de går ind og blander sig i retsstaten. Så et borgerligt demokrati er aldrig sikkert. Adskillelse af den dømmende, den lovgivende og den udøvende magt skulle ellers sikre dette.
Trods forskellige nuancer er det fælles, at demokratiet skal finansieres af penge til valg, både af personlige profiler og partier. Har du ingen penge, er du udelukket og nægtes adgang til medier (læs: ignoreres).
Frihedens land
På den anden side af Atlanten så vi USA blive angrebet helt inde i magtens kerne. Det var lige før, eliten rørte ved et menneske, der ikke gik i jakkesæt. Skræmmende, men forudsigeligt.
Konsekvensen bliver skærpelse af terrorloven, og at det selvfølgelig vil gå ud over arbejderklassen og dens organisationer. Det er altid elitens svar på at forsvare et råddent system.
At det var fascister, der stod i front, kom ikke bag på mange, da det er almindeligt kendt, at Trump allierede sig med disse og religiøse grupper. At disse holdninger ligger langt inde i etaten, er heller ikke ukendt i USA.
Vi har set det hele før. Historisk er der mange lighedstegn mellem 1. og 2. verdenskrigs politiske liv i Tyskland. Kapitalen startede med at satse på det borgerlige system, efter kejserdømmet sluttede, og endte hos nazisterne. For dem handler det kun om profit. Og al politik kan købes.
Ny tid
Dette borgerlige demokrati viser i alle sine afskygninger, at det fejler for vores fælles bedste. At det går kapitalens ærinde. Et andet sted er et lille folk på 11 millioner blevet kåret som det mest demokratiske land i verden – Cuba. Hvilket demokrati tror du, de har?
Aldrig har vi haft mere brug for borgerindflydelse. Vi ved bedst, og vi vil høres. Alle steder lokalt som globalt høres råbene. Demokrati er klassekamp. Folkemagt i stedet for pengemagt! Kloden kalder.