En myte at integrationen har slået fejl
Uanset om det er politikere, forskere eller debattører, som udtaler sig i den danske udlændingedebat, så går budskabet ”Integrationen har slået fejl” igen og igen. Men der er tale om en myte. Faktisk er det modsatte tilfældet. Det går nemlig godt med integrationen i Danmark.
Det konkluderer økonom og ekstern lektor på Københavns Universitet Hjarn von Zernichow Borberg i sin nye bog ”Integration – her går det godt”.
Bogen bygger på omfattende data, der på en række områder sammenligner udviklingen over tid for henholdsvis ikke-vestlige personer og personer af dansk oprindelse.
Kun 3% har været straffet
– Min bog handler om flertallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ikke om det mindretal, der begår kriminalitet eller ikke tager en uddannelse. Og når man får proportioner på integrationsdebatten og kigger på det store flertal, så går det overordnet set godt med integrationen, siger Hjarn von Zernichow Borberg til dagbladet Information.
Han fornægter ikke, at der er udfordringer på integrationsområdet og mener, at det ville være et kæmpe mirakel, hvis der kunne komme en halv million udlændinge til Danmark i løbet af ca. 40 år, uden at der var kriminelle eller dovne iblandt.
– Problemet er, at de får lov til at tegne hele feltet, og at man glemmer den store mængde mennesker, som lykkes. 97 procent af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har eksempelvis aldrig været i fængsel. Alligevel er fokus primært på de tre procent, som har, siger økonomen.
Mangler nuancer
I 2018 udgav Finansministeriet en rapport, der konkluderede, at ikke-vestlig indvandring årligt koster statskassen 36 mia. kr. Men der mangler flere nuancer ved opgørelsen, påpeger økonomen.
De 36 mia. er resultatet af en såkaldt tværsnitsopgørelse, der viser udgifterne for forskellige befolkningsgrupper i ét bestemt år. Problemet med den opgørelsesmetode er ifølge økonomen, at den ikke tager højde for aldersforskellen mellem ikke-vestlige efterkommere og etnisk danske personer.
Unge under 25 år udgør en meget større andel af ikke-vestlige efterkommere, end for gruppen med dansk oprindelse. Og kendetegnende for unge er, at de fleste pr. definition er en udgift på grund af uddannelse og begrænset indkomst.
Ifølge Finansministeriet kan 17 ud af de 36 mia. henføres til ikke-vestlige efterkommere, der som nævnt har en yngre – og dermed ‘dyrere’ – aldersprofil end etnisk danske personer.
Og selv hvis udgangspunktet er de 36 mia., er det i øvrigt kun en lille andel af de samlede offentlige udgifter i Danmark, der hvert år runder ca. 1.100 mia. kr.
– Der mangler simpelthen proportioner i debatten, siger økonomen.
Kun få bor i ”ghetto”
I 2018 skabte det store overskrifter i danske medier, at Økonomi- og Indenrigsministeriet havde udregnet, at 28.000 familier svarende til 74.000 personer lever i et såkaldt parallelsamfund.
Men det er faktisk kun ca. seks procent af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som bor i de boligområder, der er på den såkaldte ghettoliste. Økonomen erkender, at indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder er overrepræsenteret i forhold til overførselsindkomster. Men medtager man pensionister, er der dog ikke nogen forskel, hvilket skyldes ikke-vestlige personers unge aldersprofil.
8 ud af 10 danske
– Uanset hvordan man vender og drejer det, er det også vigtigt at huske, at selv i den arbejdsdygtige alder er otte ud af ti på overførselsindkomst af dansk oprindelse. Jeg vil ikke negligere problemet med ikke-vestlige indvandrere, der er på forsørgelse, men det er vigtigt at få dimensioner på, siger økonomen.
Endvidere oplyser knap 90% af efterkommere og ca. 80% af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, at mindst halvdelen af deres venner er af dansk oprindelse. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det illustrerer meget godt, at personer med ikke-vestlig baggrund både føler sig som danske og i omfattende grad er socialt forankret i det danske samfund, konkluderer, Hjarn von Zernichow Borberg.