En tom prut fra årets klimatopmøde

Det er ikke, fordi statsledere ikke kendte klodens tilstand, inden de mødte op i Glasgow til klimatopmødet. Det er heller ikke, fordi de ikke har haft tid eller politisk magt og mulighed. Så derfor var det en gave for dem, at kunne beskylde Kina for ikke at møde op med en statsleder og Indien for at udvande resolutionen med et ændringsforslag om udfasningen af kul.

Hele dette show, der gentager sig gang på gang, som velvillige aktivister og bekymrede borgere trofast møder op og demonstrerer til, er næsten en farce overfor den alvorlige situation, kloden står i.  

Et halvt år før

I juni i år var der topmøde i England. Man husker måske billedet, hvor de stærke ledere står og smiler, mens de kigger op mod himlen, øh, flyvemaskiner. I disse ”klimatider” viste de, hvad deres intentioner virkelig er.  Det handler om herredømme og ikke menneskehedens bedste. Det var G7 mødet, som foregik.

Tidligere hed G7 faktisk G8 og inkluderede Rusland, men Rusland blev sparket ud i marts 2014. Til dette G7 (/8)-møde, var premierministrene for henholdsvis Indien, Sydkorea, Australien og Sydafrika så også inviteret, bl.a. for at diskutere et britisk forslag om at konvertere G7 (The Group of Seven) til D10 (The Group of 10 Democracies) i samklang med G7-gruppens officielle definitioner af både Rusland og Kina  som autokratier.

Krig og fattigdom

Særligt USA og Storbritannien arbejder ihærdigt og aggressivt på at aftvinge deres traditionelle alliancepartnere troskab til en ”dem-og-os-storpolitisk” stillingtagen.  USA og Storbritannien er begge nationer, der er ekstremt pressede, fordi de begge har ført sig frem som imperiale magter og derved har tyndslidt deres hjemlige base, både økonomisk og moralsk. 

Store dele af kloden er handelsmæssigt orienteret imod Kina og Rusland, og man har ikke længere den økonomiske pondus til at modvirke disse tendenser, desto mere vigtigt er det blevet at styrke sammenholdet i de gamle alliancer. Så derfor måtte man i sommers donere mange vacciner til de fattige lande for at udgå socialt oprør. Krigsmaskinen er altædende, og nu forbereder og udvider man mod stillehavsområdet op mod Kina. Her er Danmark også med.

Kulsorte EU

Hvis EU ville, så havde de gået forrest og vist klimavejen, de havde også tid nok, men de prioriterede altså krig og handel. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udtalte, da hun præsenterede Mercosur aftalen: ”Vi ønsker at efterlade den næste generation en sund planet og gode job og en vækst, som ikke skader vores natur.” De ord klinger ganske hult, når man ser på den politik, von der Leyen-Kommissionen rent faktisk fører.

I 2019 var der valg til EU-Parlamentet, og i de fleste lande var klimaet et af valgets helt store temaer. Vælgerne krævede klimahandling fra EU-systemet. En måned efter klimavalget underskrev EU-Kommissionen handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene, der består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. En central del af EU-Mercosur-aftalen er nemlig, at det skal være billigere for Mercosur-landene at købe europæiske biler og for EU-landene at købe sydamerikansk oksekød. Aftalerne kaldes uformelt for “cars for cows” (“biler for kvæg”-aftalen, red.), og aftalen er problematisk af flere grunde.

Så når vi nu skal konkludere på årets klimatopmøde, er det med det nævnte i baghovedet: Den kapitalistiske verden vil ikke kloden, den vil vinde tid og magt, og om alt går, som videnskaben forudser, vil den helst gå ned på første klasse. 

Ukrudt forgår alt for let

Vi kan ikke vente. Krig og fattigdom er en af klodens største trusler og hænger uløseligt sammen. Krigsbudgetterne forhindrer forskning og velfærd.

EU-medlemskabet har intet løst, tværtimod. De støtter stadig kulindustrien og opbygger eget militær, som var det, der grundlagde hele foretagendet som Kul- og Stålunionen, skal man huske. 

Forskningen i alternativ vedvarende energi er på private hænder og plejer egne interesser. Vi har ikke tid. Vi må overveje vores holdning til atomkraft og de krav, der skal stilles i den forbindelse. 

Der skal massive udbygninger i den kollektive trafik, og alle planer om motorveje og broer skal tages af bordet. Byggeri skal være fri for spekulation, så der bygges miljørigtigt og bæredygtigt. Der er mange løsninger, som kan virke hurtigere. Prioritering af biodiversitet og beskyttelse af natur. Alt dette var ikke en del af planen. Kampen ligger fortsat hos os, klodens mennesker. Læg våbnene og lad os kæmpe sammen for et sundere og bæredygtigt samfund. Socialisme.

RC