EU-spalten:

En vidtløftig Europapolitisk aftale med fokus på det sikkerhedspolitiske

[KOMMUNIST nr. 3-2024] Det store flertal af partier i Folketinget indgik den 15. december 2023 en Europapolitisk aftale. En aftale, der skal definere den fremtidige strategi for dansk EU-politik. Den mest afgørende pointe i aftalen er et massivt fokus på det sikkerhedspolitiske aspekt og EU’s fremtidige rolle i den forbindelse.

Partierne understreger, at sikkerhedspolitik i dag ikke længere kun handler om krudt og kugler, det handler også om mange andre ting. Derfor understreger de, at digital omstilling, offentlige finanser, infrastruktur, grøn omstilling og meget andet skal inddrages i de sikkerhedspolitiske overvejelser.

Mere EU

De deltagende partier i aftalen lægger op til, at der skal være langt flere flertalsafgørelser i EU i fremtiden. Ikke mindst på det sikkerhedspolitiske område. Hvilket betyder, at EU klart vil bevæge sig i en mere føderalistisk retning.

Den øgede EU-integration skal dog, ifølge aftalen, ske indenfor Lissabontraktatens rammer.

Fidusen ved at lade EU-integrationen blive inden for Lissabontraktatens rammer er, at så undgår flertallet i det danske folketing en EU-traktatafstemning. Formodentlig er mange af de andre EU-landes regeringer meget enige i det ønske.

Flere penge til EU

I Nyhedsbrevet Mandag ­Morgen fra 2. januar 2024 var der en interessant artikel om, at den danske regering ikke var interesseret i generelt større EU-budgetter til at finansiere alle de ting, som den europapolitiske aftale lagde op til.

Derimod blev der lagt op til, at man i højere grad skulle gøre brug af den fondsstruktur, som blev introduceret med EU’s coronafond.

Det kunne bl.a. handle om den fremtidige genopbygning af Ukraine samt den økonomiske proces, der skal gøre landet klar til et EU-medlemskab. Det kunne også handle om en EU-fond til strategisk industriforskning etc.

Ideen med at oprette en række fonde med forskellige specifikke opgaver gør, at disse initiativer i høj grad bliver defineret og styret i regi af ministerrådet. Dermed holdes EU-parlamentet helt ude af ligningen, og ligeledes holdes EU-kommissionen bedre udenfor.

EU-parlamentsvalget m.m.

Den europapolitiske aftale skal man i høj grad nok se som en ramme, der skal give den danske regering muligheder for at agere efter EU-parlamentsvalget i juni 2024. Her skal der bl.a. vælges en ny Kommission, Rådsformand osv.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor står de andre EU-lande i forhold til bl.a. EU’s militære ambitioner, på handelspolitikken og budgettets størrelse?

Her skal vi også huske på, at den politiske situation i både Frankrig og Tyskland er yderst interessant. Den ekstreme højrefløj står til massiv fremgang ved de næste nationale valg (og ved EU-parlamentsvalget!). Hvordan vil det eksempelvis påvirke lysten til yderligere EU-integration? Og på hvilken måde? Og det er nok bl.a. i den sammenhæng, at man skal se den europapolitiske aftale.

Af Niels Eriksen, medlem af Folkebevægelsen mod EU’s Landsledelse og Forretningsudvalg