Enhedslisten, EU og Folkebevægelsen
Af Bo Møller
I pinsen holdt Enhedslisten årsmøde i København. Fra KPiD deltog Bo Møller som gæst.
Partiet vedtog en politisk udtalelse, som bl.a. handlede om nedskæringerne i kommunerne og om det kommende indkøb af kampfly.
Men med større interesse så alle frem til diskussionerne omkring EU og især omkring opstilling til EU-parlamentsvalget i 2019. EU-programmet blev vedtaget. I programmet fastslås det klart, at målet for Enhedslisten er at Danmark skal udtræde af EU, og samtidig skal der arbejdes for en nedlæggelse af hele EU-systemet. I den sammenhæng var det lidt uklart, hvor langt Enhedslisten egentlig vil gå i forhold til at søge at bekæmpe EU indefra.
Under diskussionen blev det bl.a. bemærket, at Enhedslisten har været for lidt aktiv omkring kravet om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet og i modstanden mod TTIP. Det blev slået fast, at der blandt Enhedslistens medlemmer og vælgere både findes EU-kritikere og EU-tilhængere.
To hovedlinjer
I foråret blev der gennemført en vejledende urafstemning blandt Enhedslistens medlemmer om, hvorvidt Enhedslisten skal stille op særskilt til næste EU-parlamentsvalg, eller om Enhedslisten som tidligere skal støtte op om den liste, Folkebevægelsen mod EU opstiller. Urafstemningen havde vist et forholdsvis stort flertal for den selvstændige opstilling, men antallet af deltagere i afstemningen var ret begrænset. Dette dagsordenspunkt førte ikke mærkeligt til en lang diskussion, der klart afspejlede de 2 hovedlinjer.
Det blev bl.a. i debatindlæg slået fast, at Enhedslisten blev stiftet som et EU-modstanderparti, og samtidig som græsrøddernes talerør. En selvstændig opstilling vil af Folkebevægelsen mod EU blive betragtet som et brud med græsrodstankegangen.
Enhedslisten har en stor del af sin viden om EU og sin styrke pga. Folkebevægelsen mod EU. Hvis Folkebevægelsen ikke bliver valgt til næste EU-parlamentsvalg, fordi EU-modstanderstemmerne bliver splittet, så skal Folkebevægelsen ud og samle omkring 70.000 underskrifter for igen at blive opstillingsberettiget. Det blev nævnt, at det er et mærkeligt tidspunkt at beslutte, om Enhedslisten skal stille op selvstændigt, for hvis Storbritannien melder sig ud af EU, og hvis Danmark følger trop, så giver en parlamentsopstilling ingen mening.
Det blev nævnt, at Enhedslisten satser på et valgforbund med Folkebevægelsen – men om det kan komme på tale, er uvist.
Folkebevægelsen rummer jo andre end venstreorienterede, som nok ikke vil bryde sig om at være i valgforbund med Enhedslisten, der vil gå til valg på et socialistisk grundlag. Tilhængere af Enhedslistens egen opstilling luftede muligheden for, at har man et valgforbund med Folkebevægelsen, så er der mulighed for, at der kan tilfalde såvel Enhedslisten som Folkebevægelsen et mandat. Denne tanke er jo smuk, men ikke særlig realistisk.
Sikker i troen
Generelt virkede det, som om tilhængerne af den særlige opstilling har en tyrkertro på, at Enhedslistens gode resultat ved folketingsvalget direkte kan overføres til valget til EU-parlamentet.
Sådan vil det nok ikke gå. Som nævnt er der blandt Enhedslistens vælgere både tilhængere af EU og kritikere, der næppe vil stemme på hverken Enhedslisten eller Folkebevægelsen. De stemmer kan så fx gå til SF. I den sammenhæng skal man også være opmærksom på, at mange af de stemmer, som Enhedslisten fik ved sidste folketingsvalg, sandsynligvis ikke var et aktivt tilvalg af Enhedslistens politik, men snarere et fravalg af især SF efter den skandaløse socialdemokratisk ledede borgerlige regering.
Ved afstemningen blev resultatet – desværre – at 222 stemte for den selvstændige opstilling, mens 110 stemte for at stille op sammen med Folkebevægelsen.
Både og
Et andet forslag fik flertal – omend et yderst snævert. Det drejede sig om, at Enhedslisten skal prioritere opbygningen af Folkebevægelsen mod EU lokalt. Mere konkret opfordres Enhedslistens lokalafdelinger til at gå ind i arbejdet med at styrke Folkebevægelsen, og Enhedslistens centrale sekretariat skal støtte afdelinger heri. Netop fordi flertallet for dette forslag var meget snævert, kan man gisne om, hvor helhjertet mange af Enhedslistens medlemmer så vil følge forslaget, som jo også kan forekomme noget forvirrende.
Samlet set var det ikke noget positivt årsmøde set ud fra den brede EU-modstands side.