Erhvervsuddannelsesreformen virker ikke

I over halvdelen af kommunerne søgte en fjerdedel unge ikke en erhvervsuddannelse i 2020 

Det såkaldte erhvervsliv har længe brokket sig over, at det mangler kvalificeret arbejdskraft, men reformen, der tilbød samarbejde mellem kommunen og det lokale erhvervsliv, har ikke givet pote.

Erhvervsuddannelsesreformen i 2014 havde det politiske mål, at mindst en fjerdedel af alle danske unge i 2020 skulle søge mod en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det mål er samlet set bare ikke blevet indfriet særlig godt, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som DK Nyt har bearbejdet.

I Region Hovedstaden er det således kun 13,9 pct., der har søgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet i 2020, i Midtjylland gælder det 20,6 pct. og på Sjælland lidt højere – 22,4 pct. Næstbedst har Syddanmark været, regionen er nået op på 23 pct., og så har Nordjylland som den eneste region indfriet målet med 25,3 pct., der søger en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Nordjylland i top – Hovedstaden i bund

Ikke meget anderledes ser det ud, hvis man kigger på, hvem der har forbedret sig mest: Siden 2017, hvor man tidligst kan trække data fra, har Nordjylland forbedret søgningen til erhvervsuddannelserne med knap tre procentpoint, mens Syddanmark har forbedret den med to. Sjælland har forbedret søgningen med knap halvandet procentpoint, Midtjylland med et enkelt og Hovedstaden med blot 0,7 procentpoint, viser tallene.

Samsø i top – Gentofte i bund

Ser man på kommunerne, er det under halvdelen, der lever op til målsætningen i 2020. I 33 kommuner har 25 pct. eller mere søgt en erhvervsuddannelse, men der er kommuner, som ligger meget tæt på målet: Odder og Billund med 24,9 pct., Kerteminde med 24,8 pct. og Haderslev med 24,7 pct.

I toppen ligger ø-kommunerne Samsø, Langeland og Læsø efterfulgt af Nordfyns Kommune med 32,9 pct., Morsø med 32,3 pct. og Jammerbugt med 32,2 pct. I bunden ligger en række hovedstadskommuner med Gentofte på nederste placering med blot tre pct. Kommunen er efterfulgt af Hørsholm (5,4 pct.), Lyngby-Taarbæk (6,3 pct.), Rudersdal (6,5 pct.), Frederiksberg (8 pct.), Allerød (8,3 pct.) Furesø (10,8 pct.), Fredensborg (10,9 pct.), København (11,4 pct.).

OK 20

Med denne viden skulle arbejdsgiverforeningerne nok have haft et bedre fokus på, hvad der kan tiltrække de unge til at få en erhvervsuddannelse. De sølle småmønter, der er givet til lærlingelønningerne, skal nok få de unge til at tænke sig om en ekstra gang. F.eks. betyder ”Hurra-gaven” om pension fra det 18. år en lønnedgang til opsparing, der ikke udglattes af de 1,7% ,som var alt, de unge kunne få.

–Alni