Ernst Toller – dramatiker og revolutionær

Af John Poulsen

Da den tyske forfatter og dramatiker Ernst Toller (1883-1939), der voksede op i en velhavende jødisk familie, som barn spurgte sin mor om, hvorfor nogle var fattige og andre rige, så svarede hun: Fordi Vorherre vil det sådan. 

Da han blev ældre, måtte han erkende, at det ikke var Guds vilje, men det kapitalistiske system, der var årsagen. Det skete, da han studerede Marx, Engels, Lasalle, Bakunin, Mehring, Luxemburg og Webbs, mens han var fængslet for at være aktiv i antikrigsbevægelsen i 1917.  

Disse betragtninger kan man læse i hans erindringsbog ”En ungdom i Tyskland”, som meget aktuelt er udkommet i 100-året for den tyske revolution 1918-19, hvor Toller spillede en stor rolle i den bayerske rådsrepublik. Bogen, der dækker fra hans barndom og frem til han kommer ud af fængslet i 1924, udkom i efteråret 1933, efter at han var flygtet til Schweitz, og blev udgivet på et af de tyske eksilforlag i Amsterdam, Ouerido.

Ernst Toller er ikke ret kendt i Danmark, men i tyvernes Tyskland var han en af de førende dramatikere, og hans teaterstykker blev opført på mange at landets scener og også i udlandet. Forlaget Ny Tid udgav i 1926 teksten til ”Forvandlingen”, i håb om at det ville blive opført, men det skete aldrig. Til gengæld opførte Arbejdernes Teater i 1927 stykket ”Hinkermann”, og i den anledning aflagde Toller besøg i København. Forestillingen blev set af ca. 70.000 arbejdere. Hans mest succesfulde stykke, ”Hopla vi lever”, som havde premiere i Berlin 1. september 1927, kom allerede op på Aveny Teatret i janauar 1928 og gik mere end 50 gange. I dag opføres hans værker sjældent, men i 1984 satte Svalegangen ”Maskinstormerne” op, og teksten blev udgivet. Stykket var inspireret af Georg Hauptmanns ”Væverne”. (Se KOMMUNISTnr. 5. 2018).   

Mere kendt er han som en af lederne i den bayerske revolution i 1919 og etableringen af først Fristaten Bayern og senere Rådsrepublikken. Skildringen af, hvad der skete, er en øjenvidneberetning, som giver et godt indtryk af begivenhedernes forløb fra starten af revolutionen i januar 1919 og til nederlaget i maj, hvor Frikorps blev sat ind for at nedkæmpe Bayerns Røde Hær. Det endte med, at mange røde blev henrettet og lederne blev arresteret. Toller undgik at blive dømt til døden for højforræderi som de øvrige ledere, fordi det lykkedes ham at holde sig skjult i nogle uger, og da han blev anholdt, havde den værste blodtørst lagt sig. Opholdet i tugthuset var et helvede, men det lykkedes ham at skrive en række teaterstykker, der blev opført med stor succes, før han blev løsladt.   

Efter sin løsladelse blev han udvist af Bayern og slog sig ned i Berlin, hvor han fejrede triumfer som dramatiker. Han fik også tid til at rejse rundt i Tyskland og udlandet og holde taler og foredrag. 

På grund af hans anti-nazistiske holdninger vidste han, at han var på listen over dem der skulle arresteres, når nazisterne kom til magten, og han flygtede først til Schweitz, senere til England, og til sidst endte han i USA. 

I august 1939 tog han sit liv på et hotelværelse i New York. Hermed led han samme skæbne som mange andre tyskere i eksil, der var fortvivlede over fascismens fremmarch. Mange mente, at årsagen til selvmordet var en depression, og at han var stærkt berørt over, at de 50 mio. dollars, han havde været med til at indsamle til den spanske republik, endte i Francos lommer. 

Bogen er lærerig, og Toller lægger ikke skjul på de mange fejl, der blev begået og svaghederne i ledelsen af revolutionen, men han mistede ikke troen på socialismen. 

Til slut i bogen skriver han, at ”den, der vil forstå sammenbruddet i 1933, må have kendskab til begivenhederne i Tyskland i årene 1918 og 1919”. Bogen burde have været udgivet for mange år siden, så derfor skal forlaget Vandkunsten have ros for, at det nu er muligt at læse den på dansk.  

Ernst Toller: En ungdom i Tyskland. Forlaget Vandkunsten. 368 s. 250 kr.