Erotik og politik
Af Margit Andersen
I Chile er der opstået en navnestrid. Det drejer sig om lufthavnen i Santiago, der hidtil har været opkaldt efter den militærmand, der grundlagde landets luftfart, men som nogle nu ønsker navngivet efter Pablo Neruda (1904-1973).
Det er højreorienterede kræfter selvfølgelig imod, og de har fået støtte af feminister pga. en fatal tildragelse, der foregik i Nerudas ungdom, da han var konsul i det daværende Ceylon.
At man overhovedet ved noget om den sag, skyldes at digteren i sine erindringer ”Jeg bekender, jeg har levet” selv skamfuldt bekender, at han uden hendes samtykke havde samleje med en indfødt kvinde, og han slutter med at skrive: ”Hun foragtede mig med rette”.
At Neruda var et lidenskabeligt menneske med en veludviklet livsappetit fremgår af alt, hvad han har skrevet. I ”Kaptajnens Vers” skriver han således: ”jeg ventede ikke på kærligheden, men gik / og lurede og sprang på rosen…Jeg er hverken god eller ond, kun en mand”.
Men det betød ikke, at han manglede finfølelse. Digtsamlingen udkom anonymt i 1952 for ikke at såre hans tidligere kone, og først i 1963 vedkendte han sig fadderskabet til den.
Disse digte er en kærlighedserklæring til Matilde, hans kone nr. 2, og han skrev dem, mens de levede i eksil på Capri. I 1948 måtte Neruda flygte fra Chile, da diktatoren, Gonzales Videla, havde udstedt arrestordre på ham, og flugtens endestation blev Capri, selv om det var lige ved at gå anderledes. Italiens regering havde besluttet at udlevere Neruda til Chile, men den folkelige modstand var så stor, at regeringen bøjede sig for den og gav ham opholds-tilladelse.
En villa på Capri, stillet til rådighed af historikeren Erwin Cerio, blev fjernt fra verdens tummel Neruda og Matildes kærlighedsrede, men det var ikke altid den rene idyl. Neruda var jo kaptajn på skibet, og han glemte ikke et øjeblik den politiske kamp, der for ham var ligeså vigtig som kærligheden, og som han insisterede på at inddrage Matilde i. Det kunne godt få nogle gnister til at fyge.
”Kaptajnens Vers” har med deres inderlighed og lidenskab gået deres sejrsgang verden rundt lige siden, og er nu blevet genudgivet på dansk, således at der på hvert opslag er den spanske tekst overfor den danske til glæde for spanskkyndige.
Pablo Neruda: Kaptajnens Vers. Oversat af Gunnar Engberg Hansen
Lindhardt og Ringhof. 208 sider. 250 kroner.
Fanen
Rejs dig sammen med mig.
Ingen kunne ønske
som jeg at forblive
på puden, hvor dine øjenlåg
gerne vil stænge alverden for mig.
Dér kunne jeg ønske
at lade mit blod sove
kredsende om din sødme.
Men rejs dig,
du, rejs dig,
men rejs dig sammen med mig,
og lad os sammen gå ud
og kæmpe krop mod krop
mod det ondes edderkoppespind,
mod systemet, som uddeler sult,
mod nødens organisation.
Lad os bryde op,
og du, min stjerne, tæt ved min side,
nyfødt af mit eget ler,
vil du snart have fundet den kilde, du gemmer,
og midt i ilden vil du være
tæt ved min side,
med dine trodsige øjne,
mens du hæver min fane højt.