Et følsomt arbejdsmarked

I et samfund, der er styret af kapitalisme, og hvor kræfterne har frit spil, skal der ikke meget til, før der er ubalance i hverdagen, mange føler sig ikke sikre i jobbet, og utrygheden har gode kår. 

Det danske arbejdsmarked er under stor forandring: den teknologiske udvikling, globalisering og så en Corona-krise oven i sætter sine spor.

Flere arbejdsløse og en udhulet dagpengesats

Arbejdsløsheden er steget hurtigere end under finanskrisen, og mere end 50.000 har mistet deres arbejde under pandemien, og de kan så slutte sig til de 100.000, der var i forvejen. 

Fra faglig side gøres der opmærksom på, at mens alle andre har fået en økonomisk håndsrækning, bliver størsteparten af de arbejdsløse spist af med 19.322 kroner om måneden før skat (på højeste dagpengesats). Det svarer til mindre end 50 procent af, hvad en gennemsnitlig dansk lønmodtager tjener. 

Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitslønnen for en lønmodtager på 43.487 kroner om måneden, hvis man er i arbejde. Så dagpengesatsen er blevet udhulet på det groveste af skiftende politiske flertal gennem de seneste år.

De svageste skal hjælpes

Det er ikke ukendt, at i krisetider rammes unge og ufaglærte hårdt, da det bliver endnu sværere at få foden indenfor på et presset arbejdsmarked. Denne gruppe skal ikke glemmes, men hjælpes. 

Vi skal holde fast i, hvor vigtigt det er for den enkelte at få del i arbejdsfællesskabet. Det kan gøres ved at tage problemet alvorligt og sørge for, at der er økonomi til særlige tiltag og efteruddannelse til dem, der har brug for det, så de fremover kan deltage i arbejdslivet på lige fod med alle andre. 

Kriser skal bekæmpes, så der skal føres en aktiv finanspolitik, der stimulerer økonomien. Det er der penge til, hvis det hele ikke er brugt til hjælpepakker til erhvervslivet. Peter Just