Et heltindeepos

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST 8-9 2022] Fremmedordbogen definerer ordet epos som et heltekvad, altså et digt om en mand, der har gjort sig bemærket i kampen for en eller anden god sag. Men det er der faktisk også kvinder, der har, og en af dem er Anne Beaumanoir (1923-2021), som Anne Weber har skrevet et heltindeepos om.

De to mødtes tilfældigt ved et arrangement, da heltinden var 96 år, i en lille by i det sydøstlige Frankrig, hvor Beaumanoir, efter at have fået amnesti for en dom på 10 års fængsel, havde slået sig ned og nød sit otium, og da de havde mere til fælles end deres fornavne, blev de straks venner. Et resultat af det blev denne beretning om en kvinde, der aldrig gik på akkord med sin retfærdighedssans og overbevisning, selv om det kostede dyrt.

Anne Beaumanoir, som blev kaldt Annette, voksede op i beskedne kår i Bretagne. Som 18-årig tog hun til Paris for at læse medicin, men så kom krigen. Hun tilsluttede sig en modstandsgruppe tilhørende det kommunistiske ungdomsforbund og forelskede sig i en af kammeraterne, der var af jødisk afstamning. På et tidspunkt reddede de to jødiske børn fra deportation, men i en aktion der kunne have bragt andre i fare, så partiet sendte dem ud i kulden, nærmere betegnet til Lyon.

Derfra gik turen videre til Marseille, hvor Annette som en slags muldvarp tilsluttede sig en gaullistisk modstandsgruppe efter aftale med det kommunistiske parti. Da krigen sluttede, havde hun mistet sin kæreste, der blev dræbt af nazisterne i 1944 og havde fået en abort, da hun indså, at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidigt. Hun gennemførte sin lægeuddannelse, blev gift og fik to børn, men da hun ventede det tredje, greb historiens gang igen ind i hendes liv.

I 1954 begyndte kampen for Algeriets befrielse fra Frankrig, og Annette tilsluttede sig denne kamp ud fra den betragtning, at det nu var Frankrig, der var den besættende og undertrykkende magt. Hendes indsats foregik i Frankrig, hvor hun blev pengekurer for FNL, altså sørgede for at smugle indsamlede penge til en konto i Schweiz. I 1959 blev hun arresteret og sad varetægtsfængslet i flere måneder indtil dommen på 10 års fængsel blev afsagt. På det tidspunkt ventede hun sit tredje barn, og det blev anledningen til, at hun kunne flygte til Tunesien, men måtte efterlade sin mand og de nu tre børn i Frankrig.

Da Algeriet blev frit i 1962 rejste hun dertil og blev ansat i ministeriet for uddannelse og forskning, men da hæren i 1965 tog magten og arresterede Ben Bella, følte hun jorden brænde under sine fødder og rejste til Schweiz, hvor hun blev ansat på universitetshospitalet i Geneve.

Rejsen endte i Dieulefit i Frankrig, hvor hun boede alene indtil sin død, der indtraf den dag beretningen om hendes dramatiske liv blev udgivet i Danmark. I dag er hun pensum i franske skoler, og indtil hun var op i 90’erne rejste hun rundt og holdt foredrag på skolerne om betydningen af civil ulydighed.

Bogen om hende er, som titlen siger, et epos, et langt vers uden enderim, men med digtets rytme, hvad man ikke skal lade sig afskrække af, for det fungerer fint. Ind i mellem afbryder forfatteren historien med kommentarer og stiller spørgsmål, der ikke bliver besvaret, som f.eks. om mål og midler og principper versus den enkelte. Men konklusionen bliver ifølge Beaumanoir, at man skal tage den vej, man mener, er den rette.

Anne Weber: Annette, et heltindeepos. Oversat af Madame Nielsen. Grif. 194 sider. 230 kroner