EU-bestemt mindsteløn

Hver tiende arbejder i EU kan ikke leve af sin løn. 40 procent af alle jobs i EU er uden de basale rettigheder.

Det har fået EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen til i EU-parlamentet at foreslå, at der i EU indføres et direktiv, der betyder, at EU fastsætter en EU-bestemt mindsteløn.

Samtidig gentog von der Leyen sit tidligere afgivne løfte om, at lande med velfungerende kollektive forhandlingssystemer ikke skal være omfattet af den lovbestemte mindsteløn.

”Jeg er en stærk fortaler for kollektive forhandlinger, og forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner”, sagde Ursula von der Leyen uden dog at komme ind på, hvordan kommissionen vil respektere de nationale kompetencer.

EU-kommissionen arbejder med en model, hvor man friholder lande for mindstelønsforslaget, hvis mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af overenskomster.

Truer den danske model

Løftet om at friholde lande med kollektive overenskomster har dog indtil nu ikke beroliget den danske fagbevægelse. Og det er der nogle gode grunde til, påpeger arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet til Fagbladet 3F.

– Hvis en dansk borger vælger at føre sag ved EU-domstolen, er det nemlig langtfra givet, at den vil falde ud til Danmarks fordel.

Vi kan ikke vide, hvad der kommer til at ske. Vi har tidligere set, hvordan EU-domstolen har været meget optaget af konventioner om menneskerettigheder, hvor individets rettigheder har vejet tungere end det kollektive, siger han. Hvis domstolen anlægger den vinkel, er det ikke et urealistisk scenarie, at mindstelønnen også kommer til at gælde for Danmark, vurderer Jens Arnholtz.

Samme bekymring gav Dansk Metals formand Claus Jensen udtryk for på forbundets netop afholdte kongres:

– Første gang en virksomhed ansætter folk fra for eksempel Polen eller Rumænien til den lovbestemte mindsteløn, så vil vi jo køre en konflikt. Virksomheden vil tage den til EU-domstolen, for de mener ikke de gør noget ulovligt. Den sag tør jeg ikke sige, om vi vinder eller taber. Og så er den danske model jo i fare for at blive sat ud af spil, sagde forbundsformanden og lovede, at det ikke bliver med vores gode vilje.

Må EU lovgive om løn?

Spørgsmålet er, om EU overhovedet må lovgive om lønforhold. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke. Og de får opbakning fra de faglige hovedorganisationer i Norge, Sverige og Island.

Et lovinitiativ kan ikke komme på tale uden en traktatændring, skriver de 4 nordiske hovedorganisationer i et fælles høringssvar fra den 4. september.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, siger i en pressemeddelelse udsendt efter Ursula von der Leyen tale:

– Det kan ikke være nyt for nogen, at vi ikke ønsker EU-lovgivning om løn. Og hvad angår eventuelle undtagelser, så mener vi, at EU-traktaten giver os den garanti, at EU ikke kan lovgive om lønforhold.

De nordiske hovedorganisationer har allerede varslet, at de overvejer at trække EU-kommissionen for EU-domstolen hvis den lovbestemte mindsteløn bliver en realitet.

Arbejdsgiverne er også imod

– Det er yderst kritisabelt, at kommissionen vil fremsætte WU-lovgivning uden holdbare garantier for, at vi kan bevare vor meget velfungerende ordning med at aftale løn- og arbejdsvilkår og den fleksibilitet, som den danske model sikrer, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og fortsætter:

– FH og DA vil nu sammen med regeringen og vores -nordiske allierede skrue op for kampen for, at løn- og aftalevilkår fortsat bliver aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og ikke er noget, der skal bestemmes ved lov – det er der i den grad brug for efter von der Leyens udmelding.

Kilde 3F-sømændene