EU: Krisen gik ikke til spilde
Af Susanna Dyre-Greensite, formand, Folkebevægelsen mod EU
Vi nærmer os slutningen af et mærkeligt år. 2020 har været præget af aflyste planer, bekymring, ensomhed, økonomisk krise og selvfølgelig af alt for meget sygdom. Det været et kriseår uden lige.
Mens de fleste har lidt under Corona, er visse institutioner blevet stærkere. ”Lad aldrig en god krise gå til spilde,” sagde Winston Churchill engang. Der er få steder, man har forstået det noget kyniske budskab bedre, end man har i EU.
Uforudsigeligt hurtigt
2020’s uforudsigelighed har gennemsyret alle dele af vores samfund og politiske virkelighed. Det gælder ikke mindst på EU-plan.
I Folkebevægelsen mod EU har vi aldrig været naive omkring EU’s udvikling. Vi peger ofte på, at der sort på hvidt i Lissabontraktaten står, at vi har bundet os til en stadigt snævrere union. Alligevel har vi været overraskede over farten på udviklingen under corona. På under et år har EU vedtaget et kæmpestort budget, en næsten lige så stor krisepakke, der binder os yderligere til EU’s finanspagt, fælles låneoptag og en de-facto EU-skat. Derudover er EU-Kommissionen kommet med et forslag til en lovbestemt mindsteløn.
Det store budget og forslaget om mindsteløn, som begge har store konsekvenser for Danmark, havde vi forventet. Krisepakken og dens finansiering blev hastesammensat under coronakrisen, men konsekvenserne må ikke undervurderes.
EU’s forenede stater?
Der bliver talt om, at coronakrisen vil føre til EU’s Hamilton–øjeblik. Begrebet Hamilton-øjeblik refererer til det tidspunkt i amerikansk historie, da det blev besluttet, at den føderale regering skulle optage staternes gæld. Den fælles gæld betalte man senere delvist af med fælles skatter. Det var starten på en føderation.
Mange forudsiger nu, at EU er ved at forme en lignende føderation. Krisepakken finansieres jo netop af, at landene optager fælles gæld. Derudover er der indført en plastikafgift, som minder meget om en EU-skat, som skal få flere penge i kassen.
Krisepakken giver også EU større kontrol over medlemslandene. Penge fra EU-pakken udbetales først, når et lands regering har fremlagt en plan for, hvordan pengene skal bruges. Den ikke-folkevalgte EU-Kommission skal så godkende planerne ud fra, om de lever op til reglerne i EU’s finanspagt.
De regler har tidligere ligget til grund for, at EU har foreslået reformer af efterløn, fleksjob, førtidspension og dagpenge, som Danmark har efterlevet. Nu er Danmark endnu mere bundet til EU’s nedskæringspolitik.
EU har altså fået mange flere penge og meget mere magt meget hurtigt. Der er endnu ikke tale om EU’s forenede stater, men retningen for samarbejdet virker meget klar.
Der er brug for modstand
Den dramatiske udvikling i EU-samarbejdet har desværre ikke fyldt så meget i debatten herhjemme. Dramatisk er den alligevel, og derfor er der brug for, at vi, der er imod udviklingen, er så aktive, som vi kan være. Vi skal have italesat problemerne med, at mere magt flyttes over på færres hænder. Vi skal også fortælle om alternativerne til den stadigt snævrere union og mulighederne for internationalt samarbejde på et demokratisk grundlag. Desto mere, vi fortæller, desto flere vil være med til noget andet end EU.
EU fik udnyttet kriseåret 2020. Man lod ikke en god krise gå til spilde. Et håb for 2021 er, at EU-modstandere ikke lader udviklingen gå i glemmebogen.