Skip to content

EU-modstanden lever 

Samtale med Tscherning Johansen og Kim Bilefeldt fra fagforeningen BJMF, begge aktive i den faglige EU-modstand og henholdsvis ansvarlige for KPiDs faglige og EU-udvalg

Af Hjørdis Nielsen

EU modstanden lever, selv om den fik et ordentligt tilbageslag ved valget i juni til EU- parlamentet. Folkebevægelsen mod EU mistede sit mandat efter at have været repræsenteret i EU-parlamentet siden 1979, og årsagen diskuteres og analyseres blandt EU-modstanderne. 

KOMMUNIST har spurgt de to om dette.

Mange forhindringer

– Der er flere årsager. For det første stillede Enhedslisten op til parlamentsvalget for første gang og udfordrede dermed enhedsarbejdet i Folke-bevægelsens markante EU-modstand.

– Dernæst er der den -uafklarede Brexit i Storbri-tannien og en fremadstor-mende klimabevægelse, der delvis satte EU som løsningen, og ikke som medvirkende årsag til klimaproble-merne.

– Endelig et folketingsvalg, der blev afholdt stort set oven i parlamentsvalget. Det begrænsede taletiden for EU-modstanden og debatten om EU’s indflydelse på den førte politik overhovedet.

Folkebevægelsens fremtid

Folkebevægelsen mod EU afholder landsmøde den 26. og 27. oktober i år. Her vil planerne om det fremtidige arbejde blive besluttet.

Økonomien skal diskuteres. Allerede nu ved vi, at vi er nødt til at finde billigere lokaler og opgive lokalerne i Tordenskjoldsgade.

Landsledelsen skal også tage stilling til, om Folkebevægelsen skal opstille til næste parlamentsvalg om 5 år. For at være opstillingsberettiget skal vi skaffe over 70.000 stillere. Det svarer til 70% af de stemmer, vi fik ved dette valg.

Det bliver et stort arbejde, som vi som kommunister skal lægge kræfter i sammen med andre EU-modstandere.

Arbejderklassen må gøre sig fri af EU’s snærende bånd som et nødvendigt skridt på vejen til en bedre tilværelse.

Back To Top