skip to Main Content

EU-modstanderne fik ret – og har det stadig

Af Susanna Dyre-Greensite, formand, Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU fejrer snart 50-års jubilæum. Meget har ændret sig i løbet af det sidste århundrede. Det, der i 1972 blev solgt som et handelssamarbejde, har siden udviklet sig til den stadigt snævrere politiske union, modstanderne advarede imod allerede dengang. I dag kommer størstedelen af vores love i Danmark enten direkte eller indirekte fra EU.

En gammel kamp

Folkebevægelsen mod EU’s kamp ser derfor anderledes ud i dag, end den gjorde i halvfjerdserne. I dag skal vi forholde os til, at alt fra miljøpolitik til finanspolitik til udenrigspolitik påvirkes eller styres af EU. Folkebevægelsen mod EU skal kunne udtale sig om udsigterne til en bankunion, en forsvarsunion og en sundhedsunion.

Alligevel er den grundlæggende kamp den samme. Kampen for folkestyret består. Den er om noget blevet vigtigere. I EU er det jo fortsat sådan, at al ny lovgivning foreslås af et ikke-folkevalgt organ, og laves på baggrund af et traktatgrundlag, der aldrig har været til folkeafstemning.

Folkevalgte politikeres magt i kommuner, regioner og stat begrænses i højere og højere grad af EU. Jo mere EU bestemmer, desto mindre demokratisk kontrol har borgerne med politikken. I årene, siden Danmark kom med i det daværende EF, har vi set mere og mere ansvar flyttet væk fra de folkevalgte. Det sker, helt som Folkebevægelsen mod EF sagde, det ville.

Bred modstand fortsat afgørende

Folkebevægelsen mod EU er heldigvis ikke de eneste, der kritiserer udviklingen. Mange politikere kritiserer EU-politikker, og nogle kritiserer endda EU som institution. Folkebevægelsen mod EU kan til gengæld noget, partierne ikke kan: Vi kan samle modstandere på tværs af øvrige politiske skillelinjer. Det er blandt andet den evne, der har gjort, at bevægelsen har overlevet i alle disse år. Det er også bredden, der er fremtiden.

I de seneste år har den yderste højrefløj fyldt mere og mere i debatten om EU-modstand i Danmark, ligesom den gør det andre steder i Europa – særligt i Storbritannien. Det har fået nogle på venstrefløjen til at tage afstand fra EU-modstanden, da man ikke vil associeres med den yderste højrefløj. Her er det vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU formår at insistere på, at folkestyre ikke er et fløjspørgsmål.

Ved at samle mennesker på tværs af partipolitiske skel kan Folkebevægelsen mod EU nå ud til flere, end et parti nogensinde ville kunne. Hvis vi fortsat vil kæmpe for demokratiet ved at bevare vores forbehold, og en dag også komme ud af EU, er det derfor nødvendigt, at vi appellerer bredt.

Vi står fast på værdierne

At være tværpolitisk er naturligvis ikke det samme som at være apolitisk. Hvis vi vil have flere med, er det vigtigt at kunne forklare, ikke blot at vi er imod EU, men hvorfor vi er imod EU. Folkebevægelsen mod EU har eksempelvis altid været en demokratibevægelse, der forsvarer menneskerettighederne, og det skal vi fortsat være.

Folkebevægelsen mod EU har gennem tiden haft sejre og nederlag, og vi kæmper videre for de samme værdier i samme tværpolitiske ånd. Folkebevægelsen mod EU går til landsmøde i slutningen af oktober og vedtager en årsplan for vores 50. år som bevægelse.

Jeg håber, at vi kan motiveres af vores stolte historie når vi begiver os ud i de nye udfordringer, vi står over for. Vi har indtil videre fået ret i EU’s udvikling – derfor er vores kamp fortsat nødvendig.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk