EU-ros til regeringen

Hver 6. dansker i fare for at ende i fattigdom

Af Rina Ronja Kari, MEP, Folkebevægelsen mod EU

EU-kommissionen roser den danske regering for at have gennemført EU-anbefalede reformer.

Det drejer sig for eksempel om reformerne af dagpenge, pension og efterløn, som alle har været brutale angreb på de svageste grupper i det danske samfund: De arbejdsløse, pensionisterne, de syge, de nedslidte.

Det er ikke underligt, at EU ser positivt på disse reformer for langt hen ad vejen er reformerne blevet til som følge af anbefalinger direkte fra EU. Under det såkaldte Europæiske Semester udstikker EU hvert år nye krav og henstillinger til hvilke økonomiske reformer, der skal gennemføres i de enkelte medlemslande – herunder Danmark.

Elendighedsreformerne

Halveringen af dagpenge-perioden er et direkte resultat af en henstilling fra EU i 2010, der sendte regningen for finanskrisen til dagpengemodtagerne. Det samme gælder efterlønsreformen og fleks- og førtidspensionsreformen, som var henstillinger, der kom fra EU i perioden 2011-2013. Reformerne havde til formål at spare på de offentlige udgifter og samtidig holde folk længere tid på arbejdsmarkedet – også selvom man var nedslidt.

Sidenhen er der kommet reformer af kontanthjælpen, så som startydelsen, kontanthjælpsloftet og arbejdskravet, som alle flugter med EU’s generelle strategi om at øge arbejdsudbuddet, uden at der skabes nye arbejdspladser, for at presse løn og arbejdsvilkår. De sociale konsekvenser er ikke til at overse. Vi har alle set dem og mange må døje med dem i deres hverdag. Det drejer sig for eksempel om de kontanthjælpsmodtagere, der tvinges i aktivering, selvom de er så syge, at de dårligt kan stå på benene. Det er børnefamilier, der knap har råd til det mest basale i dagligdagen. Det er de nedslidte arbejdere, der ikke kan få efterløn, revalidering eller førtidspension.

EU-model kontra velfærdsmodel

Beslutningen om at tilslutte sig Finanspagten i EU medførte massive nedskæringer i den sociale velfærd i Danmark. Og under V, LA og K regeringen er tendensen kun blevet værre, og helt almindelige danskere har fået forringet deres tilværelse. Årsagen til dette skal søges i, at EU-toppen lægger et kraftigt politisk pres på medlemslandene, fordi man ønsker at gennemtrumfe en ensartet neo-liberal økonomisk politik i hele unionen.

EU står på mange måder i modsætning til den nordiske velfærdsmodel. Hvor de nordiske lande skabte en samfundsmodel, der skulle sikre borgerne den bedst mulige velfærd og sociale sikkerhed, så har EU et helt andet sigte.

Erhvervslivets interesser

EU ønsker først og fremmest at sikre erhvervslivet de bedst mulige vilkår. Og netop derfor roser EU-Kommissionen i sin årsrapport også de danske initiativer, som fremmer erhvervslivets interesser på bekostning af arbejdstagerne. Både EU og den danske regering ønsker at øge arbejdsudbuddet for dermed at kunne lægge pres på lønninger og arbejdsvilkår. Samtidig ønsker man en fleksibel, lavtlønnet arbejdskraft, som erhvervslivet kan få glæde af på tværs af Europa.

EU kalder det at forsvare “arbejdskraftens fri bevægelighed”. Vi kalder det “social dumping.”

Næsten en million danskere i fare

I Det Europæiske Semesters rapport fremgår det, at hele 17,7 pct. af den danske befolkning – eller hver sjette dansker – er i risiko for at ende i fattigdom eller social udelukkelse. Det er tæt på en million danskere, som altså kan havne på samfundets bund eller blive socialt marginaliseret. EU’s egen rapport viser altså med al tydelighed, hvilke konsekvenser de neo-liberale reformer og nedskæringer har for helt almindelige mennesker i Danmark.