EU’s Energiunion

Strid om energileverancer til Vesteuropa kan smadre det danske miljø

Af Kim Holm

I vort nordiske broderland Norge foregår der en stor diskussion, om Norge som EØS-land skal tiltræde det 4. dekret om en europæisk energiunion. Den norske energiforsyning har allerede før ”olieeventyret” været baseret på energi skabt af naturen. I næsten alle de norske elve er der turbiner, der har løst det energibehov, som har været, både til den norske industri og til det private samfund. Til en fornuftig pris!

EU overtager norsk energi

Med det 4. dekret i EU’s energiunion skal det ikke længere være det norske samfund, der skal bestemme pris og fremstilling. Et energiagentur (et kontor i Bruxelles) skal i fremtiden bestemme over, hvordan der laves energi og sørge for, at energi bliver en vare. Selv om store dele af befolkningen og det norske LO er af den opfattelse, at en energipolitik skal bestemmes af den norske befolkning, vil det norske Storting med opbakning af AP (arbejderpartiet) tiltræde Energiunionen (ACER).

Norsk strøm kom ind i spillet

Da Danmark er medlem af EU, er vor energipolitik i lang tid blevet bestemt fra EU. Vore alternative energi-former skal bestemmes af pris og ikke behovet eller udviklingen i samfundet.

Da Gazprom i Rusland har behov for at kunne levere mere naturgas til Tyskland, kom den danske regering i problemer med deres politiske underdanighed overfor USA. Et politisk spil mellem to kapitaliske samfund om deres muligheder for indflydelse og profit. Trods uenigheder flyder der stadig russisk gas gennem Ukraine. Den danske regering var bekymret over, at en russisk gasledning skulle lægges 30 kilometer gennem dansk farvand ved Bornholm, ved siden af det gasrør, der allerede ligger der.

I det politiske spil skal der nu ske en forlængelse af den norske gasledning, der ligger i Nordsøen. Fra Norge til Tyskland med en afstikker til den danske vestkyst. Denne ledning skal nu forlænges på tværs af Jylland, over Fyn, sydhavsøerne og igennem Østersøen til Polen. Ingen russisk gas til Polen, selv om det er nabolande, men gerne en gasledning gennem det danske landskab. Det bliver ikke et synligt gasrør, men en zone på 600 meter, der ikke kan bebygges. Bønderne er allerede i gang med at kunne få erstatning.

Højspændingsmaster igen

I Danmark er det besluttet, at al fremførelse af strøm skal ske med nedgravede kabler. De danske politikere har efter et etisk hensyn besluttet en målsætning om, at alle højspændingsmaster skal fjernes, og ledninger skal graves ned i jorden. Men samtidig har det EU-ivrige danske folketing tilsluttet sig ACER (EU-energiunion). Derfor skal der nu opføres højspændingsmaster gennem det halve Jylland, så Norge, når de tiltræder EU’s energiunion, kan sende norsk strøm gennem højspændingskabler gennem Jylland.

Danmark som transitland

Det er i orden for EU, at Danmark laver alternative energiformer, men det må ikke forhindre, at andre EU-lande bruger Danmark som transitland for energi. I EU skal energi kunne flyde som alle varer, der kan skabe profit.

I forbindelse med gasledningen mellem Rusland og Tyskland Gazprom 2, forsøgte den danske regering at få EU til at træffe en afgørelse om et forbud. Den danske regering fik besked på, at Danmark var en del af ACER ,og derfor bare har at gøre, hvad Danmark havde skrevet under på.

Den svenske energivirksomhed Vattenfall fik for et par år siden både erstatning og lov til at opføre et kulkraftværk i Tyskland, selvom de lokale myndigheder syntes, at det var en dårlig ide.