EU’s klamme hånd skal ha’ modstand
Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark
Det koster dyrt på alle fronter at have EU inden for døren. Det er surrealistiske milliarder, der selvfølgelig er tale om. Penge ingen nævner.
Det er ikke de penge, der ikke er råd til, når der spørges om løft på overførselsindkomster, dagpenge og folkepension eller lønløft til kvindefag. Nej, det er helt andre penge.
Det er dem, der altid findes i statskassen, når der tales militær, erhvervshjælpepakker og minkerstatninger og selvfølgelig alt vedrørende EU. Det virker i de tilfælde, som om kassen er uudtømmelig. Men der er også ud over de penge, der er afsat, ufattelige ekstraregninger, som bare betales uden protest.
Skandaløst
Se nu bare skandalerne med supersygehusene. Jeg nævner bare ét eksempel, for dette ses i næsten alle offentlige byggerier, fordi vi er underlagt EU’s udbudslov.
Eksemplet er rørarbejdet under det nye Herlev Hospital, som ikke var udført korrekt. Det koster en yderligere forsinkelse på ni måneder for det allerede skandaleombruste byggeri. I alt er det milliarddyre byggeri nu tre år forsinket.
Entreprenøren, der har udført opgaven, er spanske Inabensas. Det er langt fra første gang, de er i søgelyset.
Inabensas var også tidligere entreprenør på det lige så skandaleramte og forsinkede byggeri af Niels Bohr-bygningen på Københavns Universitet, og nu på Herlev Hospital har den også gang på gang været gal. Lige fra vandrør og elinstallationer til brandanlæg, hvor alt skulle udskiftes og laves om af danske firmaer.
Set det før
Ja, vi har skrevet om mange lignende sager før. Men det gør det ikke mindre forargeligt. Det er offentlige penge. Altså vores. Men ikke engang en kommune eller en region kan gøre noget ved det. Fordi det er en EU-lov. De ved, det sker, og de ved, hvem der er eller ikke er kvalificerede. Men det er ikke vigtigt, loven skal følges.
Det fører mig videre til det dødsfald, som også skete på samme byggeplads, altså Herlev hospital i februar 2019, hvor en 33-årig polsk arbejder mistede livet. Det er heller ikke første gang, det sker. Måske er det derfor, at regeringen nu vil vedtage den lov om menneskeudnyttelse §262 b, som vi nævner i lederen? De kan se, at vores arbejdsmarked er presset, vanvittigt og farligt. Galskaben vil fortsætte.
Det bliver værre endnu
Vi vil se flere dødsfald på arbejdspladser. Vi vil se flere skader, som ikke bliver dækket, fordi folk vælger fagforening fra eller mangler forsikringer. Vi vil se flere forhutlede mennesker på uhumske skjulte steder, og jeg kunne fortsætte.
Vi vil ikke komme til at se så mange retsmøder, trods denne nye lov. For et hårdt ramt menneske har ikke råd eller kræfter til at rejse en sag. Det kræver, at man har en fagforening eller en filantrop bag sig. Og fagbevægelsen får travlt med at fastholde sine egne medlemmer.
Opgaven bliver at vise, hvordan EU’s klamme hånd har lagt sig over det danske arbejdsmarked – og kommer til at lægge sig, for vi kommer også til at tabe sagen om mindsteløn. Vi kan ikke vente. Vi skal have EU ud af vores arbejdspladser og overenskomster.
Det nye år bliver et år, hvor kampen om vores velfærd og tryghed skal stå. Det skal være slut med at lade stå til og acceptere tingenes tilstand. Det skal være et år, hvor vi vil bruge vores penge på at løfte vores velfærd. Vores fælles bedste. Vi vil bruge af de skjulte penge og vise, at vi har råd til at passe på hinanden. Vi vil give EU modstand og politikerne kamp til stregen.
Rejs jer – fordømte her på jorden, sammen er vi stærke.