Fra EU-fagligt udvalg
EU’s mindsteløn er en katastrofe
Af Kim Bilfeldt
[KOMMUNIST nr. 10 2022] De naive socialdemokrater og andre danske og svenske parlamentsmedlemmer i EU stemte nej til EU’s mindsteløn i EU-parlamentet og tabte, som man kunne forvente.
EU anbefaler 600 euro, hvilket er lavere end mindstelønnen. Mange lande har vedtaget en mindsteløn ved lov og dermed forhindret overenskomster i at blive forhandlet. Den danske model er endnu mere i farezonen.
Ud over at den danske fagbevægelse bløder i forvejen, både i medlemstilgang og i tab af tilkæmpede rettigheder, så er EU’s mindsteløn den største trussel mod den model, socialdemokraterne fik forhandlet på plads i 1899. Den danske model er vores måde at forhandle løn- og arbejdsvilkår på. Et af kravene til den kommende overenskomstforhandling er også at hæve mindstelønnen. Dette bliver umuliggjort, hvis mindstelønsdirektivet bliver vedtaget.
Der står i traktaten, at EU overhovedet ikke har kompetence til at lovgive om national løndannelse og organisation. Derfor håber store dele af fagbevægelsen, at Danmark anlægger et annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at få testet lovligheden af at vedtage mindstelønsdirektivet.
Selvom der undervejs i den politiske forhandlingsproces og behandling af direktivet er fjernet nogle af de – set med danske øjne – værste bestemmelser, så har EU-kommissionen forsøgt at stække de kollektive arbejdsmarkedsmodeller, som findes i den danske og den svenske model.
”Men det er ingen garanti for vores måde at forhandle løn- og arbejdsvilkår på. Det er en farlig glidebane for, hvad EU skal lovgive om i fremtiden”, siger 3F’s formand, der håber, at den danske enighed og brede modstand imod mindsteløns-direktivet de sidste godt tre år – fra arbejdsgiverne og fagbevægelsen, regeringen og Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet – nu også omsættes til enighed om at indbringe direktivet for EU-domstolen.
Det er på ingen måde sikkert, om Danmark får helt eller delvist – eller slet ikke får – medhold i et annullationssøgsmål. Men det vil som minimum få domstolen til at forholde sig kritisk til lovligheden af det vidtgående direktiv, som er det første, hvor EU lovgiver direkte om løn.
”3F’s grænse er enkel. Alle former for tiltag, der på nogen måde kan true den danske arbejdsmarkedsmodel, siger vi nej til. Det gjorde vi i går, det gør vi i dag, og det vil vi også gøre i morgen. Også hvis det kommer fra EU”, udtaler Henning Overgaard, formand for 3F, til Ritzau.
Lad os håbe, at den danske fagbevægelse som er blevet så berørt af EU’s arbejdsmarkedsmarkedspolitik, med social dumping, budgetlov, arbejdskraftens fri bevægelighed og dagpengespørgsmål, får rejst en kritisk bevægelse mod EU og engageret dens medlemmer.