Fagforbund slår ring om Folkeskolen

Folkeskolen er truet, og 2 fagforbund, 3F og FOA, går nu ind i kampen

Af Birgit Sørensen

Flere og flere, især bedre stillede forældre, vælger i dag privatskole til deres børn. Hvor 13,5 procent af skoleelever gik i privatskole i 2007, er tallet i dag 18,5 procent, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter. Det stigende fravalg af folkeskolen er kommet i en tid, hvor folkeskolernes budgetter i de fleste kommuner kontinuerligt nedskæres, samtidigt med at privatskolernes økonomi tilgodeses.

Privatskoler får mest

Af en undersøgelse fra CEVETA fra 2013 fremgår det, at det offentlige dengang betalte mere pr elev til privatskolerne, end til folkeskolen. En almindelig folkeskoleelev kostede således mellem 37.000 og 39.000 kroner pr. år mens en elev på en privatskole kostede det offentlige 41.000. Dertil skal lægges forældrebetalingen, så privatskolerne har simpelthen økonomi til bedre skoletilbud.

Grunden til forskellen er, at privatskolerne modtager et fast beløb pr. år pr. elev fra staten mens udgifterne til folkeskolerne indgår i kommunernes samlede budgetter til ældrepleje, børnepasning med videre, som de fleste steder beskæres årligt over en bred kam. Regeringen har siden 2013 forhøjet det beløb, staten giver til privatskolerne samtidigt med, at besparelserne er fortsat i kommunerne, så forskellen på, hvad privatskolerne og folkeskolerne modtager fra det offentlige, er nu endnu højere end i 2013.

Fællesskabets skole

I avisartikler og i lærernes fagblad ”Folkeskolen” er der længe blevet skrevet artikler med bekymring for folkeskolen og dens overlevelsesmuligheder. Fagforbundene er nu kommet på banen, ”for at slå ring om folkeskolen”, som de udtrykker det.

3F og FOA har i starten af november sammen med Danmarks Lærerforening udgivet en bog ”Fællesskabets skole”, som op til kommunalvalget skal minde de mange kandidater om vigtigheden af at sikre, at vi har en god folkeskole.

Bogen rummer beretninger fra 14 meget forskellige personer om, hvordan folkeskolen fik vigtig betydning for dem og deres videre liv. Blandt skribenterne kan nævnes tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skuespilleren og rapperen Shaka Loveless og traktorfører Finn Skou Nielsen. Bogen indeholder desuden fem såkaldte ”dogmer”, som samler det værdisæt, som bør være folkeskolens særkende. Disse er: Lige muligheder, sikring af kundskaber samt faglige og sociale kompetencer for alle, at alle lærer at tilegne viden og kritisk at vurdere udsagn og information, samt at alle lærer at respektere alle.

Et fælles anliggende

FOAs formand Dennis Kristensen udtaler i forbindelse med udgivelsen, at ”kampen for den gode folkeskole er for vigtig til at overlade til lærerne alene. Skolen kan modvirke ulighed senere i livet og give alle lige mulighed ved at gøre noget forskelligt for elever med forskellige forudsætninger. Det er hverken en fagspecifik eller politisk kamp. Det gælder børnenes hverdag og trivsel her og nu, og det gælder deres muligheder på lang sigt. Derfor er det et fælles anliggende for samfundet i sit hele.”

Giv folkeskolen pengene

3F-formanden Per Christensen udtaler ved samme lejlighed: ”Folkeskolen er helt afgørende for vor sammenhængskraft. Det handler om, at alle børn skal have bedste muligheder. Med denne bog får vi vist, hvor vigtig folkeskolen har været for de medvirkende – og gennem deres historier – hvor vigtig folkeskolen er for os alle. Jeg kan ikke komme i tanke om en sag, der er vigtigere at kæmpe for, end denne.” For egen regning har han desuden i TV2 foreslået, at alle privatskoler nedlægges, og at alle pengene går til folkeskolen i stedet for, og i begrundelsen for forslaget spiller borgernes ulige muligheder en afgørende vigtig rolle.

Vanvittige nedskæringer

Lærerformanden Anders Bondo Christensen fremhæver folkeskolens rolle som kulturbærende institution og en grundpille i demokratiet. Han er særligt optaget af den manglende sammenhæng mellem de ressourcer, folkeskolen har til rådighed, og de opgaver, folkeskolen forventes at løfte og forklarer, at det ikke kan undgå at få konsekvenser for lærernes mulighed for at løfte deres vigtige opgave – og dermed forældrenes oplevelse af kvaliteten i undervisningen i folkeskolen. Han nævner, at antallet af lærere i folkeskolen er nedskåret med 14% siden 2009, mens antal børn kun er faldet med 5% i samme periode og tilføjer, at elevtimetallet siden 2013 endda er hævet med 36% som følge af Folkeskolereformen.

Tilbage er blot at ønske, at fagforbundene og DLF får positivt udbytte af initiativet ved kommunalvalget og videre frem.

Bogen kan hentes gratis på FOA’s hjemmeside, nederst på denne side. Klik her.