Fagligt nyt
[KOMMUNIST nr. 10-2024]WFTU om mobiliseringerne af befolkningen i Israel
Udtalelse, 5. september 2024:
“WFTU ser med tilfredshed massemobiliseringerne af befolkningen i Israel mod Netanyahu-regeringens politik og opfordrer til en afslutning af det igangværende folkedrab i de palæstinensiske områder.
Staten Israels brutalitet mod det palæstinensiske folk er en forbrydelse mod menneskeheden.
WFTU til sig de kræfter, der fast og konsekvent kæmper mod Israel og dens regerings folkemord”.
Kilde: www.wftucentral.org
Cypern
Den 15. juli udsendte WFTU en meddelelse i anledning af 50-årsdagen for statskuppet og den tyrkiske invasion på Cypern. Heri skrev man blandt andet:
“I 2024 markeres 50 året for den dobbelte forbrydelse i 1974 mod befolkningen på Cypern, både græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter.
Kuppet mod den valgte regering under præsident Makarios den 15. juli 1974 og den efterfølgende invasion fra Tyrkiets side var en hidtil uset tragedie for Cyperns befolkning med tusindvis af flygtninge, døde og savnede og den fortsatte tyrkiske besættelse af 37% af øen.
Både NATO og USA bærer et enormt ansvar for den skabte situation, eftersom tragedien, på bekostning af det cypriotiske folk, var resultatet af deres større imperialistiske planer for den østlige Middelhavsregion.
Siden 1974 har kampen for at afslutte besættelsen, for at forhindre den permanente deling af Cypern og for at genforene Cyperns befolkning været et af hovedmålene for vores organisations handlinger.
PEO er en fælles dannelse af græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske arbejdere, og dens historie er uløseligt forbundet med de fælles kampe og bestræbelser på at opbygge enheden i arbejderklassen på Cypern.
På trods af vanskelighederne fortsætter vi i samarbejde med de tyrkisk-cypriotiske fagforeningsorganisationer, der er medlemmer af World Federation of Trade Unions, arbejdet, baseret på klassesolidaritet og enhed, for at styrke den fælles front for græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske arbejdere.
Det cypriotiske folk vil med løsningen af Cypern-problemet og genforeningen af vores land være i stand til at arbejde i fred og en forenet økonomi, med et fælles system af arbejdsforhold og ensartede arbejdsvilkår for alle arbejdere på øen.
I dag, 50 år efter statskuppet og invasionen, har vi styrke og støtte til at fortsætte kampen for genforeningen af vores land. For et fredeligt og genforenet Cypern, for alle dets børn, fri for fremmede hære og beskyttere”.
Kilde: www.wftucentral.org
/ HeJa