Skip to content

Fagligt nyt

[KOMMUNIST 11-2024]

Wolt-kurerer over hele Grækenland strejkede i 24 timer

Ansatte hos fødevareudbringningsfirmaet Wolt og E-food afholdt demonstrationer i det centrale Athen, Patra og Thessaloniki fredag den 11. oktober som en 24-timers landsdækkende strejke.

Årsagen var, at for to år siden gjorde Wolt op med sit faste gebyr pr. distribution og kilometerkompensation. De indførte et algoritmebaseret betalingssystem, som medarbejderne fortæller, har været katastrofalt og medvirkende til at skære ned på deres lønninger og øge virksomhedens overskud. De krævede overenskomst, bedre løn og arbejdsvilkår.

Hos Wolt er resultatet ikke afgjort endnu, men arbejdsgiverne har allerede lovet, at de vil efterkomme de fleste af kravene. Strejken var med 100% deltagelse. E-foodkurererne fik en anseelig lønstigning.

www.pame.gr

Amerikanske havnearbejdere sætter strejke på pause

Tirsdag den 1. oktober gik 45.000 amerikanske havne­arbejdere fra ILA (International Longshoremen’s Association) i 36 byer på den amerikanske øst- og Golf-kyst i strejke for første gang siden 1977. En strejke, der på tre dage forhindrede mindst 45 containerskibe i at lægge til.

Strejken er nu suspenderet frem til 15. januar 2025. Den foreløbige aftale, der blev indgået om torsdagen den 4. oktober, sikrer havnearbejderne en lønstigning på 62% over 6 år. Også tryghed i ansættelsen har været et forhandlingstema.

Forhandlingerne forventes at fortsætte frem til udløbet af suspenderingen, hvor det også vil være kendt, hvem den nye amerikanske præsident er, som rykker ind i det Hvide Hus en håndfuld dage senere.

Kilder: Morning Star

Sejr til havnearbejderne i Piræus

I Piræus havn lykkedes det havnearbejderne efter mange års kamp at tegne ny overenskomst med det kinesiske firma Cosco, endda med tilbagevirkning fra 2012 med 12% mere i løn. Som prikken over i’et blokerede de også for, at containere med våben til Israel ikke blev lastet, og skibet måtte sejle tomt derfra.

Mange strejker er planlagt i denne måned i forskellige brancher.

www.pame.gr

Kommissionen undlader at regulere giftige kemikalier

PFAS, også kaldet ‘for evigt kemikalier’, fordi de ikke nedbrydes i miljøet, er blot et eksempel på et kemikalie, der vides at være meget giftigt. Det findes over alt i europæiske farvande, jord og i din krop på grund af dets brug i alt fra tøj, fødevareemballage til brandskum.

Alligevel, fire år efter vedtagelsen af kemikaliestrategien for ”bæredygtighed”, som omfattede planer om at forbedre registrering og begrænsning af PFAS, har EU-Kommissionen undladt at tage praktiske skridt til at gøre det.

Babyer bliver født ‘forurenet’ af uregulerede kemikalier, og utallige mennesker bliver syge eller dør for tidligt.

EU’s ledere er mere optaget af at øge konkurrenceevnen for kemikalieproducenter. European Chemical Industry Council er Europas næst­største lobbygruppe. I 2023 brugte den mindst 10 millioner euro på at påvirke politikere i Bruxelles og registrerede mindst 168 møder med højtstående kommissærer ifølge EU’s gennemsigtighedsregister. Det viser, at virksomhedernes lobbyisme styrer Europas ledere.

Så længe vi er medlem, kan vi forvente, at de favoriserer kemikalieproducenter på bekostning af os alle.

/ HeJa

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk