Skip to content

Farvel til 2020

Et farvel til et år, hvor der blev foræret milliarder i corona-hjælp til det danske erhvervsliv. Snablen var godt nede i fællesskabets pengekasse. Regningen sendes til lønmodtagerne og de svageste i samfundet.

Jeg er normalt et glad og positivt menneske, som ser lyst på tilværelsen, men på det seneste er jeg blevet dybt bekymret på det arbejdende folks vegne og ikke mindst på Danmarks ve og vel. 

Jeg tænker ikke på de tusinder, der efter årtiers ansættelse har mistet deres arbejde i SAS og andre steder i lufthavnen. De kan jo bare finde sig et nyt arbejde – er det ikke sådan ’de’ plejer at sige, men om de 6000 arbejdspladser, der går tabt, når der ikke længere må produceres mink i Danmark.

Stakkels minkavlere

For her er der jo tale om et livsværk, der er gået i arv gennem generationer, og hvor man har banket nogle træpæle i jorden i lange rækker, for så at forsyne dem med en taglignende konstruktion af bølgeeternitplader – mange fra den tid, hvor der var asbest i pladerne, og sikkert købt billigt hos Dansk Eternit, da man ikke længere måtte bruge dem i byggebranchen. 

Slutteligt er det vigtigt, at der proppes nogle små metalbure ind under halvtaget. Så er produktionsanlægget klar til brug. Sådan ser langt de fleste farme ud, men der er dog også enkelte fabrikslignende bygninger hist og her.

Underskud på pelsdyrene

I de senere år har minkproduktionen ikke været nogen særlig givtig forretning. En stor del af farmene kører med underskud og hænger i en tynd tråd. Ifølge Danmarks Statistik havde vi 792 minkfarme, der i gennemsnit, havde et driftsunderskud på 700.000 kr. Man skal huske på, at der ikke er tale om hvad som helst, for der er trods alt tale om familiers livsværk. Men der er hjælp på vej. I en ekstra TV-avis på et pressemøde bliver det oplyst, at minkbesætninger i Nordjylland skal slås ned, da de er smittet med corona. Det gælder i en 7,8 km zone, så smitten ikke breder sig.

Det var startskuddet til en god forretning. Rundt omkring i de små venstrehjem var der ikke et øje tørt, når man på TV fortalte, hvor forfærdeligt det var, at deres kære dyr skulle lade livet, før de selv ville pelse dem, ja, der var ligefrem farmere, der stod og aede deres kære dyr iført store svejsehandsker, men sødt så det ud.

Samtidig gik der folk rundt i rumdragter, og så vejrede farmerne morgenluft, for nu skulle der tjenes penge. Det kom de også til, da der blev lavet forskellige kompensationsaftaler og erstatninger.

Farvel til minkene

Der gik ikke lang tid, før det havde udviklet sig til det -værre. På et nyt pressemøde blev det oplyst, at smitten havde bredt sig til andre farme rundt om i landet, og hvad værre var, at mink også smittede mennesker, så den medicin, man arbejder på at lave, måske ikke virkede, så nu skulle alle mink i Danmark lade livet af hensyn til folkesundheden. 

Det var dog en beslutning, som i første omgang ikke var helt efter bogen, men det blev den senere, da et folketingsflertal bakkede op. Men det kostede fødevareminister Mogens Jensens hoved. Et utal af ministre blev derefter kaldt i åbent samråd på grund af den klodsede håndtering, som hele forløbet har haft.

Nu var de borgerlige på banen anført af Venstre og DF især med opråb om fuld erstatning. Tiden var nu inde til, at staten – altså dig og mig – skulle købe hele det såkaldte produktionsapparat, som de havde værdiansat til et sted mellem 15 og 20 milliarder kr.

Bønderne demonstrerede

På tv kunne man se bønder køre i demonstration med store dyre traktorer og firehjulstrækkere, som vi med stor sandsynlighed har været med til at betale, for i de kredse har man svært ved at betale skat til fællesskabets kasse. De har det bedst med fradrag. 

Men deres budskab var klart: De demonstrerede for fuld dækning, noget der uden tvivl var iscenesat af partiet Venstre, for de personer, pressen talte med, brugte nøjagtig samme ordforråd som Jacob Ellemann havde brugt på TV. 

Den borgerlige presse, som hvert år får mange millioner i pressestøtte af skatteydernes penge, havde travlt med at understøtte Ellemanns udtalelser og meninger. Men også politiske kommentatorer og meningsdannere af borgerlig observans på især TV2 News havde kronede dage. 

Direktøren fra en virksomhed ved navn Jasopels var der også plads til på TV, og han kunne berette om den forfærdelige situation, hans virksomhed ville stå i, da han var leverandør af forskellige maskiner til branchen. Også han ville have fuld erstatning. Det ville komme til at koste mange arbejdspladser, sagde han. Det havde jeg det bestemt ikke godt med at høre, da jeg jo selv er smed, så jeg Googlede lige virksomheden, og jeg fandt ud af, at al produktion for år tilbage var flyttet til Polen, men sådan er der jo så meget.

6000 arbejdspladser???

Jeg vil lige til sidst stille spørgsmålstegn ved de 6000 arbejdspladser, man påberåber sig at have inden for minkproduktionen. 

Ifølge beskæftigelses-ministeriet er de seneste tal, at der er 1820 lønmodtagere i pelsbranchen. Heraf er de 769 uorganiserede, lavtlønnede østarbejdere, som rejser rundt i landet for at slagte og pelse dyrene. Derudover er det hovedsagligt familier med far, mor og bedstefar og de større børn, der driver farmene. 

Slut med vilde dyr i bure

Det ser ud til, at det med at putte vilde dyr i små bure er et afsluttet kapitel. Nu er der fugleinfluenza, flere hønse-besætninger skal slås ned. 

Mon ikke det efterhånden er gået op for de fleste, at den industrielle måde, vi har drevet forskellige dyrehold på, ikke holder i længden. Sæt en bulldozer på det hele, og lad dem selv rydde op efter sig. Og så kan de gå ud og finde sig et nyt arbejde som alle andre, der har mistet sit job. For arbejde er der jo nok af, hvis bare man vil. Er det ikke sådan, den borgerlige fløj plejer at udtrykke sig?

Der er sikkert også mange naboer til minkfarmene, der bliver glade. For nu er de fri for stank, rotter og fluer, som de har været plaget af i årevis.

Jeg ved ikke, hvor mange af bladets læsere, der har fået en pels i julegave, men godt nytår til alle.

Peter Just, Aarhus

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk