Fiskeriidyl dækker over barsk kamp for overlevelse
Fiskere i kamp for retten til at drive deres erhverv
Af Birgit Sørensen
På den smukke Thorup Strand i Nordvestjylland ligger en række små, lyseblå fiskerkuttere, som er slæbt op på land ved hjælp af stålwire og bulldozer. De fleste af kutterne er bygget af træ, og mange tror, de er gamle, da de er bygget efter gammel teknik, for at kunne gå på lavt vand.
20 fiskere fra Thorup Strand og deres familier ejer disse både, som hver dag slæbes ud på havet og trækkes op igen, når vejret er til det, og sandsynligheden for rimelig fangst er til stede. De 20 familier kæmper sammen for, at kystfiskeriet og lokalområdet kan overleve i modvind fra fiskekonger, banker og politikere.
Fiskekvoter et handelsobjekt
De 20 fiskere, som er kendte fra tv-serien ”Gutterne på kutterne” er gået sammen i et andelsselskab for at købe fiskekvoter og alt det, som skal til af spil, bulldozere, fiskerensningshaller og meget mere, for at få fiskene fanget og afsat.
Tidligere var fiskekvoter ikke et handelsobjekt, men fra 2002 til 2005 privatiserede VKO-regeringen retten til fiskeri. De forærede simpelthen retten til at fiske forskellige kvanta og arter af fisk til bestemte aktører og knyttede denne ret til bestemte skibe. De gav samtidigt tilladelse til fremtidigt salg af kvoterne efter liberalistiske markedsprincipper. De store trawlere fik del i hovedparten af kvoterne.
Det hed sig, at fiskeriet skulle gøres mere rentabelt, og mange små fiskere måtte da også dreje nøglen om samtidigt med, at små fiskesamfund blev affolkede og gjort til en del af ”Udkantsdanmark.” Sidenhen har skiftende regeringer fordelt EU’s fiskeristøtte efter samme princip: hovedparten af støttekronerne til dem, som allerede tjener store penge på fiskeriet.
Fed forretning for kvotekongerne
De 20 fiskere fra Thorup ejer alle, alene eller sammen med en makker, en kutter, og de har derudover hver måttet lægge 100.000 kroner på bordet for at være med i andelsselskabet. De er afhængige af, at alle både har en rimelig fortjeneste, hvis andelsselskabet skal kunne løbe rundt, og man må hjælpes ad ved sygdom, skader på kutterne og tilsvarende hindringer.
Etnolog Thomas Højrup er formand for Hanherred Havbåde. Han fortalte til kommunisterne på Nordisk Sommerlejr i år, da vi besøgte Thorup Strand, at bankerne ofte vil være tilbageholdende med at give lån til også velbeslåede småfiskere, og at der er eksempler på, at de presser småfiskere til at sælge deres fiskekvoter til større foretagender. Disse større foretagender kan slippe for skat, når de køber fiskekvoterne og kan siden leje dem ud med god fortjeneste, hvis de ikke selv skal bruge dem, forklarer han. Thorupfiskerne har derfor måttet finde frem til mindre sparekasser at samarbejde med.
Tømmer havet for liv
Thorup strandfiskerne er også truet af fiskeriet fra de store trawlere, forklarer Thomas Højrup. Disse skibe anvender fiskemetoder, som medfører, at de tømmer havet for næsten alt, der rører sig i de områder, som de sejler forbi. De er på grund af deres størrelse påbudt at holde sig i bestemte afstande af kysterne, men overholder ikke altid disse påbud. Dertil kommer, at udenlandske trawlere fisker ulovligt, hvor kutterne må fiske. Disse ulovligheder fra store danske og udenlandske trawleres side truer kystfiskernes eksistens, forklarer Thomas Højrup.
De små fiskekuttere fisker enten med garn eller snurrevod. Det er en skånsom metode for havbunden og fiskene, og står i modsætning til de store trawleres metode, forklarer Thomas Højrup. De store trawleres fiskeri med enorme trawl tømmer havet for liv, hvor der fiskes, og havbunden beskadiges kraftigt, når det er bundtrawl, der fiskes med. Thorupfiskerne er bekymrede for fiskearternes overlevelse og især bundfiskenes vilkår og har derfor allieret sig med havbiologer i kampen for fiskenes og fiskeriets fremtid.
Bæredygtigt fiskeri
Fiskerne har forsøgt at profilere deres fangstmetoder med garn eller snurrevod som ”bæredygtigt fiskeri,” men regeringen har modsat sig dette.
Thorupstrand Kystfiskerlaug, som de 20 fiskere kalder deres andelsselskab, har skabt udvikling i lokalsamfundet, for de har brug for assistance fra mange forskellige fagfunktioner i land. Sidste skud på stammen er et lille værft, som udbedrer bådenes skader og snart også bliver færdigt med den første kutter, som er bygget fra grunden. Fiskernes fangst bliver renset i en hal, hvor især unge fra lokalområdet dagligt kommer og renser kassevis af fisk. De unge kan herved få sig en anseelig indtjening, som måske med tiden kan skaffe startkapitalen til en kutter og et medlemskab i andelsforeningen.
Politisk kamp
Thorupstrand Kystfiskerlaug kæmper for overlevelsen og har valgt at gøre deres kamp politisk, og udgangspunktet er et ”kodeks for kulturbevidst og naturskånsomt fiskeri”, som medlemmerne skal leve op til. De har fundet sammen med andre kystfiskerlaug og er med til at søge støtte for deres argumenter hos danske politikere og EU-politikere, som beskæftiger sig med fiskeripolitik.
De har seks punkter, som de vil skabe politisk medvind for. Ved at fiske fra små både tæt på hjemstavnen har de lavt energiforbrug og fangstmetoden er skånsom mod havbund, fauna og fisk i hele det lokale økosystem, hedder det. Fiskemetoderne medfører minimalt udsmid og kun fangst af de største fisk hvorved rovfiskeri modvirkes hedder det videre, og endelig bevarer de lokalsamfund med levende kystkulturmiljøer og vigtig kulturarv.
Regeringernes kvotevenner
Kystfiskernes initiativer har hidtil kun mødt begrænset politisk medvind, idet privatiseringen og den såkaldte ”fri handel” med fiskekvoterne førte til, at fiskeriet blev et erhverv med nærmest monopolagtig status for få, store aktører. En enkelt mand er tildelt 10% af samtlige fiskekvoter, og de øvrige kvoter er primært fordelt på andre store aktører.
Nogle af de store, såkaldte kvotekonger er blevet anklaget for at omgås reglerne for at tilegne sig yderligere kvoter, og oppositionen i Folketinget har på den baggrund forsøgt at få udarbejdet lovforslag, som skulle dæmme op for ”kvotekongernes” magt. Dette fik i foråret miljø- og fiskeriminister Esben Lunde Larsen ud i et politisk stormvejr, da han foreslog, at ”kvotekongerne” skulle give ”tro- og love-erklæringer” på, at de ikke tilegnede sig yderligere kvoter og samtidigt hævdede, at eksperterne mente, at dette forslag var den eneste mulighed. Lidt tidligere har Lars Løkke Rasmussen spist middag på Marienborg sammen med kvotekonger, som til gengæld har støttet Løkkefonden, mens formanden for skånsomt kystfiskeri, Søren Jacobsen, fire gange har bedt statsministeren om en samtale, uden succes.