Flugten til Amerika

Af John Poulsen

Storm P. (1882-1949) havde allerede fra sine drengeår været fascineret af Amerika, bl.a. inspireret af magasiner og illustrerede blade. Dertil kom amerikanske og engelske krimier. 

Sammen med nogle barndomsvenner stiftede han i 1899 ”Uncle Sam – Danish-American Club”,som han var præsident for, og som på hans initiativ udgav det håndskrevne og duplikerede tidsskrift ”Uncle Sam” med tegninger, artikler og udklip. Storm P. var hovedbidragyder, og det blev til ca. 400 sider indtil det ophørte i 1904. 

Men dermed standsede hans interesse for Amerika ikke, tværtimod. Da han i 1905 begyndte at optræde sammen med pianisten Valdemar Willumsen, opstod tanken om, at de sammen skulle tage derover, og i 1914 var alle planer for en rejse lagt. De havde til rejsen udviklet et crazykomisk program, som de havde optrådt med i Danmark og Norge. Men turen måtte aflyses pga. udbruddet af første verdenskrig, og de kom først afsted den 13. august 1919 med Amerika lineren ”United America” med ankomst til New York den 25. august.

I 100-året for denne begivenhed har Storm P. Museet lavet en interessant udstilling, ”Storm P. og drømmen om Amerika”, hvor dennes tegninger, malerier, artikler og dagbøger fortæller om indtryk fra drømmelandet.

Storm var træt af sine mange sceneoptrædener, og det erkendte han i sin dagbog, hvor han den 27. september skrev: ”Gid jeg kun var tegner og ikke optrådte. Det er det, der gør mig nervøs og træt”. Derfor passede det ham fint at forlade Danmark i håb om at kunne få et internationalt gennembrud i Staterne. 

Den store illusion han havde opbygget om det forjættede land, hvor alt var muligt, holdt dog ikke længe. Allerede to uger efter ankomsten beskrev han landet som brutalt, råt og uciviliseret, og den 11. september skrev han i sin dagbog: ”Er træt og ked af det hele … væmmedes ved støjen og menneskene – jeg sidder nu her og længes”. 

Det, han især længtes efter, var hans kone, som efter planen skulle komme derover, når han havde fået succes. Men han fik ikke noget gennembrud, for der var ingen blade og aviser, der ville købe hans tegninger, hvilket han hurtigt måtte erkende. Han havde ikke taget højde for, at der var forskel på den danske og den om amerikanske humor. 

Det forbedrede ikke engang hans humør, at det program, som han havde forberedt med Valdemar Willumsen, havde stor succes ved opførelser i forskellige byer med et dansk-amerikansk publikum. I sin dagbog skrev han: ”Jeg længes – jeg er træt, som aldrig før.” 

Under opholdet fik han lejlighed til at besøge teatre, kabaretter og biografer for at få en fornemmelse af det amerikanske artistliv. Han kom også rundt i landet og besøgte f.eks. Ford-fabrikkerne i Detroit og indianere i Nebraska, og begge besøg blev en succes. 

Men på langt sigt hjalp det ikke, han ville hjem og det kunne ikke gå hurtigt nok. En havnearbejderstrejke forsinkede afrejsen nogle uger, men endelig kunne den påbegyndes den 7. november 1919, og han kunne komme hjem til Lydia.

Helt forgæves var ”flugten til Amerika” ikke. Han fik lavet en række tegninger, som senere blev trykt, og den betød også, at han fik gennemtænkt sin situation og besluttede ikke længere at optræde, men helt koncentrere sig om tegneriet. Hermed var den Storm P., som vi kender i dag, skabt.  

Storm P. Museet: Storm P. og drømmen om Amerika. Slutter 22. september