Skip to content

Flygtninge og immigrantpolitik

Tyrkiets Kommunistiske Parti TKP ser migrantarbejdere som en væsentlig del af klassekampen, og ser en forstærkelse af denne kamp som en af sine hovedopgaver.

TKP udtaler:

Den tyrkiske regerings flygtningepolitik gavner kun dem selv og kapitalistklassen.

De skridt, regeringen og dens allierede har taget, må bekæmpes uden kompromiser.

At forhandle med imperialistiske lande om flygtninge, forvente finansiering af udenlandsk gæld og liberalisering af kravene til visa i bytte for folks liv, at afpresse lande med udtryk som ”vi vil slippe flygtningene over grænsen” er lige så kriminelt, umoralsk og uhæderligt som racisme.  Flygtninge skal ikke være emne for økonomiske forhandlinger med andre lande, internationale forhandlinger skal baseres på solidaritet.

Solidaritet med mennesker, der er tvunget til at flygte fra krig, fattigdom og jihadisme, er et krav til den revolutionære moral indenfor ressourcernes grænse.

Det burde være udelukket at kontrollere strømmen af immigranter med ”kvantitative” mål og sætte en talmæssig grænse for, hvad det er rimeligt at lukke ind i et land.

Oppositionens politik om at kategorisere flygtninge efter hvilket land, de kommer fra, øger kun racismen og er ekstremt hyklerisk.

Det er vigtigt at gå imod alle slags brud på rettigheder, som immigranterne i Tyrkiet står overfor – at gå imod udnyttelsen af immigrantarbejde, gå imod vold, undertrykkelse, racisme og nationalisme mod flygtninge.

Det er ikke immigranter, men de kapitalistiske regeringers politik og grådighed efter billig arbejdskraft og profit, der er årsag til Tyrkiets problemer med sundhed, boliger, transport, sikkerhed, vold, vold mod kvinder m.m. Bindingerne til de imperialistiske regeringer og organisationer som USA, EU og NATO må brydes øjeblikkeligt, og alle militære missioner, der skyldes disse bånd, stoppes.

Tyrkiets Kommunistiske Parti fortsætter arbejdet. Immigrantarbejder-kontoret blev åbnet lige efter kongressen, og partiorganisationerne begyndte konkrete skridt til at organisere klassekampen sammen med immigrantarbejderne.

Vi fortsætter vore bestræbelser for at blive stærkere sammen i kampen mod udbytning, vold og racisme. Vi vil fortsætte vore bestræbelser for at udvikle de nødvendige værktøjer til dette formål. Vi vil arbejde for at overvinde sprog- og kommunikationsvanskeligheder og for samarbejdet om juridiske spørgsmål.

Det er glædeligt, at nogle af disse skridt er lykkedes. Vi er bevidste om, at der er meget mere at gøre.

Vort parti vil fortsætte kampen med al vor styrke, med patriotiske og internationalistiske principper for et land, hvor arbejdere vil leve frit, broderligt og i lighed.

Tyrkiets Kommunistiske Parti, Centralkomiteen

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk