Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde

[KOMMUNIST 12-2023] I weekenden den 28.-29. oktober i år afholdt Folkebevægelsen mod EU sit landsmøde i Århus.

Det store spørgsmål for Landsmødet 2023 blev at definere Folkebevægelsen mod EU’s fremtidige politiske rolle i den offentlige danske EU-debat.

EU’s politiske og økonomiske struktur er mere eller mindre skjult i gang med at bevæge sig i en mere føderal retning, flere flertalsafgørelser og flere føderale midler. Disse tiltag burde være vand på Folkebevægelsens politiske mølle. Men som bevægelse går det den modsatte vej.

Kampen for at genopstille ved at samle vælgererklæringer ind har været op ad bakke med det digitale dobbelt bekræftelsessystem, hvor de forældes hurtigt og det urimelige krav til over 70.000 underskrifter. Men man fortsætter dog med at samle ind. De hundrede delegerede vil ikke give op.

Svært at være modstander

Folkebevægelsen erkendte, at den politiske situation i Danmark er forfærdelig for EU-modstanden. Reelt er EU-debatten død i Danmark. Det er der mange EU-tilhængere i partierne og medierne, der er ganske tilfredse med. Og de har også hjulpet den situation på vej.

Men det er ikke hele årsagen. Krigen i Ukraine og klimaforandringerne har også skubbet EU-debatten væk fra den politiske dagsorden hos den store del af befolkningen. Det er denne virkelighed, som Folkebevægelsen skal agere i, og hvor de ikke mere har et sæde i EU-parlamentet til at legitimere deres plads i den politiske debat.

Dette har også økonomisk betydning. Især efter oplysningen om at Hovedbestyrelsen i Enhedslisten havde lavet en indstilling til deres Årsmøde i maj ’23 om at stoppe ordningen med penge fra valgforbundet til Folkebevægelsen før tid. Heldigvis underkendte EL’s årsmøde Hovedbestyrelsens indstilling, og Folkebevægelsen modtager derfor pengene som aftalt indtil juni 2024. Men pengene rækker ikke til at brage igennem lydmuren med EU­kritik.

Der var trods modgang stor optimisme blandt lands­mødets delegerede, og der blev vedtaget en overskue­lig handlingsplan frem til Europa-parlamentets valget.

EU får mere magt

En sag, der de seneste par år har været heftigt debatteret, i særlig grad i fagbevægelsen, er EU’s mindstelønsdirektiv. På trods af EU-kommissionens udtalelser om, at direktivet ikke vil gælde de lande (Danmark, og Sverige), hvor løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, så er det danske arbejdsmarked ikke beroliget. Det kan meget vel være, at EU-kommissionen faktisk mener det, den har sagt i sin udtalelse.

Men det, der formodentligt vil afgøre værdien af Kommissionens udtalelse i fremtiden, vil være EU-domstolens eventuelle afgørelse i forbindelse med, at en person, der ikke er dækket af en overenskomst i Danmark, rejser et søgsmål mod Danmark for manglende implementering af mindstelønsdirektivet.

Vil EU-domstolen anerkende den danske models forrang i forhold til EU-retten på arbejdsmarkedsområdet? Det kan man givetvis godt betvivle! Den danske regering har sikret EU – og sig selv – nogen ro i forhold til spørgsmålet. Regeringen har i januar 2023 indledt en proces vendt mod EU-direktivet – et såkaldt annullationssøgsmål.

Derfor besluttede landsmødet at prioritere det faglige. EU’s indvirkning på det danske arbejdsmarked vokser og vokser. Man besluttede at lave en kampagne om den danske version af EU’s finanspagt, nemlig Budgetloven, i foråret 2024 op til den offentlige overenskomst. Derudover kommer der kampagner om klima- og miljøkrise og EU-militariseringen.

Der blev valgt 15 personer, som afspejler et politisk bredt spektrum til Landsledelsen. Af dem består Folkebevægelsen mod EU’s forretnings­udvalg af: Kim W. Bilfeldt, Kjeld Richter-Mikkelsen (begge DKP), Mette Langdal, Niels Eriksen og fortsat Susanna Dyre-Greensite som for­kvinde.

Der blev også valgt kandidater til at deltage i de kommende vælgermøder. Folkebevægelsen mod EU opstiller følgende kandidater i følgende rækkefølge til EU-valget i 2024:

1. Susanna Dyre-Greensite
2. Lave Knud Broch
3. Sine Bilfeldt (DKP)
4. Jean Thierry
5. Ann-Selena Cailloux

Man kan læse mere på Folkebevægelsens hjemmeside.

 

Udtalelse fra landsmødet:

Den danske regering siger ja og amen til EU-overvågning

Den danske SVM-regering vælger med det smallest mulige folketingsflertal at sige ja til et EU-forslag om masseovervågning af alle borgere i EU-områdets digitale kommunikation.

Folkebevægelsen mod EU tilslutter sig utvetydigt den samlede folketingsoppositions bekymring for de danske borgeres fremtidige ret til et digitalt privatliv.

Det er ekstra alvorligt, at EU-direktivet vil pålægge private IT-udbydere og lignende at scanne al privat digital kommunikation fra alle borgere for at bedømme, om der muligvis finder ulovlig kommunikation sted, også før der er tale om en egentlig mistanke.

IT-politisk Forening har i et samråd med Folketingets Europaudvalg derudover påpeget, at for at masseovervågningen kan finde sted, så kræver det, at diverse beskyttelseskrypteringer af borgernes digitale udstyr må brydes. Det betyder så omvendt, at den enkelte borger dermed også potentielt bliver mere udsat for anden IT-kriminalitet, fordi de IT-kriminelle i fremtiden vil få nemmere adgang til vores computere, takket være EU.

Begrundelsen for den danske regering og fra EU’s side er, at det handler om at beskytte børn mod at blive udsat for digitalt seksuelt misbrug. Ingen kan og bør være imod, at børn skal beskyttes mod den slags. Og de, der udøver det digitale misbrug, skal straffes for deres forbrydelse.

Men EU’s forslag, som formelt set er målrettet en lille del af borgerne i EU, rammer i virkeligheden alle borgeres digitale privatliv. Det Europæiske Råds egen juridiske råd, som bl.a. har til opgave at rådgive EU landenes justitsministre, har selv advaret på det skarpeste mod forslaget.  Landsmødet må blot konstatere, at den danske justitsminister Peter Hummelgaard ikke har lyttet.

De to andre udtalelser kan læses på Folkebevægelsens hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk

RC