skip to Main Content

Folkeskolen og lærernes kamp

Af Hjørdis Nielsen

Lærerne har ved urafstemning stemt JA til en ny arbejdstidsaftale efter forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. 

Ved overenskomst 2015 blev den manglende løsning på lærernes arbejdstid henvist til en kommission. Resultatet af kommissionens arbejde skulle forhandles af Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og senere til urafstemning inden overenskomst 2021. Der ligger nu en aftale mellem KL og DLF om lærernes arbejdstid.

Udsigten til igen at få en arbejdstidsaftale, som kan forhandles, var en vægtig begrundelse for et JA.

Socialdemokratiet med Helle Thorning som statsminister og Bjarne Corydon som finansminister samlede ved overenskomsten i 2013 et flertal med SF og de borgerlige, der saboterede lærernes overenskomst. Regeringen stræbte direkte mod en lockout. Lærerne blev sat uden for døren og har siden arbejdet efter en lov.

Lærernes arbejdstidsregler blev sat ud af kraft, fordi de med deres arbejdstid skulle finansiere en ny skolereform, der blev udmøntet efter principper, der er udviklet i OECD. OECD, med USA i spidsen, satte sig i begyndelsen af nullerne massivt på den internationale skolepolitiske dagsorden. Økonomer fik afgørende indflydelse på skolepolitikken.

Finansministeriet har haft afgørende indflydelse på økonomien og på indholdet i uddannelsespolitikken. Finansministeriet var pennefører på oplægget til skolereformen i 2013, og Bjarne Corydon betegner folkeskolereformen som den vigtigste reform, han har gennemført.

Lærernes ønske om en central aftale om arbejdstid

En tredjedel af de stemmeberettigede lærere stemte nej til den nye arbejdstidsaftale, især fordi den ikke indeholder en centralt fastlagt undervisnings- og forberedelsestid. Det er en hjertesag for lærerne, fordi det har stor indflydelse på deres arbejdsvilkår og elevernes trivsel og faglige udbytte.

Grundelementer i aftalen er:

  • Den forpligter kommuner til at inddrage lærerkredsene, når økonomien skal prioriteres.
  •  På den enkelte skole skal tillidsrepræsentanten inddrages, når skoleåret planlægges (budgettet).
  • Den enkelte lærerkreds og den enkelte tillidsrepræsentant gøres til gidsel i kommunernes og skolernes økonomiske spil, men arbejdstidsaftalen kan ikke afhjælpe en underfinansieret skole, og lærernes arbejdsforhold skal ikke være afhængig af lokale budgetproblemer.

Eleverne og undervisningen

Med Folkeskolereformen blev der efter OECD’s model indført

  • Målstyret undervisning som metode.
  •  Nationalt testprogram til at kontrollere målopfyldelsen.
  • Ud fra mantraet ”jo mere eleverne er sammen med lærerne, jo mere lærer de”, udvidede politikerne elevernes skoledag med 36% uden at ansætte ekstra lærere. Logikken var, at med mere end 4.000 centralt fastsatte mål og præfabrikerede undervisningsforløb behøvede lærerne ikke nær så meget tid til forberedelse og kunne derfor undervise flere timer.

God mening ud fra en økonomisk tankegang, men det giver ikke en mere varieret og spændende undervisning eller større fagligt udbytte. Fire timer med en velforberedt lærer, der har tid til den enkelte elev, er langt bedre end seks timer med en presset lærer, der styrter rundt til 28 elever.

Det er tankevækkende, at Corona-tidens nedlukning og restriktioner med nødvendigheden af mindre grupper har givet elever og lærere bedre trivsel og arbejdsglæde.

Overenskomst 2021 og skolereformen

Overenskomstkampen i forbindelse med overenskomst 2021 må sikre en central fastsættelse af undervisnings-timetal og forberedelsestid for lærerne i Folkeskolen.

Overenskomstkampen er bundet sammen med en politisk kamp for at rulle Thornings og Corydons økonomiske og instrumentelle skolereform tilbage.

Der må gøres op med tænkningen bag skolereformen. Lærer- og elevkontakten skal styrkes, og læreren skal have sit professionelle råderum tilbage til at vælge de bedst mulige metoder i undervisningen. 

Undervisning af børn er en social og samfundsmæssig proces, hvor klassens sociale fællesskab og kontakten mellem lærer og elev udgør et fundament for elevens udbytte.

Back To Top