Skip to content

Forbundsformand blæser til kamp for 4-dages arbejdsuge

[KOMMUNIST 12-2023] Vi har tidligere revolutioneret arbejdsmarkedet, og nu er det tid til at gøre det igen. Sådan lyder det fra Jannik Frank Petersen, der netop er blevet genvalgt til posten som forbundsformand i Teknisk Landsforbund, der har 30.000 medlemmer og er tilknyttet Fagbevægelsens Hovedorganisation.

forbundsformand_TL_jannik-frank-petersen
Forbundsformand for TL, Jannik Frank Petersen

Ifølge forbundsformanden er tiden altså moden til, at fagbevægelsen nu griber ideen om en 4-dages arbejdsuge og får den gennemført, hvor det kan lade sig gøre.

Danmark ligger lunt i svinget

Danmark er et af de lande i verden der har den højeste produktivitet, men alligevel vil regeringen presse os alle til at arbejde mere.

Men citronen er presset tør, så nu er det tid til helt fundamentale forandringer i vores arbejdsliv, og en 4-dages arbejdsuge er en del af løsningen, mener Jannik Frank Petersen.

Ifølge tænketanken Cepos ligger Danmark på en global femteplads, når det kommer til produktivitet, ligesom landet er blandt de mest attraktive at drive virksomhed i.

Uvidenhed og myter

Debatten om en 4-dages arbejdsuge er forbundet med en masse myter og uvidenhed. Det bliver ofte sagt, at en 4-dages arbejdsuge vil sænke produktiviteten, men flere forsøg viser faktisk det modsatte.

En 4-dages arbejdsuge øger produktiviteten og sikrer en gladere og mere bære­dygtig arbejdsstyrke, og det kan være løsningen på de massive udfordringer med stress og mistrivsel, som vi ser lige nu.

/PeJu

Back To Top