Skip to content

Forkert løn på læresteder

I syv ud af ti elevsager får eleverne forkert løn og tillæg, fremgår det af en ny undersøgelse. Og mange gange sker det på virksomheder uden overenskomst.

Ved ikke hvilke rettigheder de har

Typisk ved eleverne ikke, hvad deres rettigheder er, og det er derfor først, når de retter henvendelse til den lokale 3F afdeling af anden årsag, eller en nær voksen fatter mistanke om at noget er galt, at de bliver opmærksomme på, at der er overenskomstmæssige problemer med det sted, de er, fremgår det af undersøgelsen.

Forkert løn eller ingen weekend- og aftentillæg

Mange kokke- og tjenerelever bliver snydt, så det driver. I hele 41 ud af 60 sager stemmer elevernes løn ikke overens med den overenskomst, som alle elever er omfattet af. Fire ud af fem sager foregår på virksomheder uden overenskomst.

Det fremgår af undersøgelsen, som 3F og Arbejdsgiverforeningen Horesta har fået gennemført. Der er gennemført 60 sager, som enten er blevet behandlet i de faglige udvalg, hvor uenigheder mellem elev og praktikplads afgøres med forlig, eller i Tvist­ighedsnævnet, som træffer afgørelse i sagerne med en kendelse.

Lemfældig omgang med elevernes arbejdstid

Bo Christiansen, der er ­forhandlingssekretær ved 3F Privat Service er ikke ­begejstret for disse oplys­ninger.

”Det er udtryk for, at det i 80 procent af sagerne drejer sig om virksomheder, der ikke er dækket af overenskomst. De har en mere lemfældig omgang med elevernes arbejdstid”, siger han.

Nu vil 3F og Horesta gøre noget ved problemet og få forbedret arbejdsforholdene for eleverne.

Fire nye tiltag

•    Der skal bedre information til lærestederne, hvor de bliver orienteret om de retlige forhold for eleverne.
•    Virksomhederne forpligtes til for eksempel at sende deres praktikvejleder på kursus, lave uddannelsesplaner og forberede eleverne på skoleopholdet.
•    På skolerne skal der lægges større vægt på faget arbejdsmiljø.
•    Praktikvejleder kursus skal udvides til også at understøtte en bedre omgangstone i faget.     mj

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk