Fortsat mange lokale dobbelt-mandater
Selv om der skete mange udskiftninger ved regionsvalget i år, er der efter nytår stort set det samme antal regions-politikere, der også sidder i et byråd som efter valget i 2013.
Den til nogen tider heftige debat om politiske dobbelt-mandater har tilsyneladende ikke i særlig grad påvirket de vælgere, der stemmer på partier, der tillader dobbelt-mandater. 52 af de nyligt valgte 205 regionsrådsmedlemmer er også valgt til et byråd. 21 af disse er genvalgt, men hele 31 er nyvalgt med dobbelt-mandat. Det viser en opgørelse, som dknyt har foretaget ved en gennemgang af samtlige valgte ved kommunalvalgene i 2013 og 2017 samt folketingsvalget i 2015.
Niveauet er det samme som i de nuværende regionsråd, hvor 50 regionsrådsmedlemmer – eller hver fjerde – også er medlem af en kommunalbestyrelse. Dertil kommer to, der også er medlem af Folketinget.
Arbejdsbyrde og fede ”ben”
Debatten om dobbelt-mandater har især drejet sig om to vinkler: Kan en ”fritidspolitiker” overkomme så stor en arbejdsbyrde ved siden af et normalt job? Eller frister det karrierepolitikere, der jagter ”ben” og fede honorarer? Begge spørgsmål, der leder hen til, at dobbelt-mandater er til skade for demokratiet.
Fordelingen af de betydeligste poster og ben bestemmes generelt af de største partier og lister. Også de steder, hvor et enkelt mandat kan være afgørende for borgmesterposten, og hvor der opleves direkte ”studehandler”.
Men problemstillingen kan være mere kompleks. Og især for de mindre, landsdækkende partier, hvor der helt reelt er behov for intern viden om, hvad der foregår på alle niveauer såsom byråd, regionsråd og folketing såvel som de utroligt mange følgevirkninger af beslutninger taget i EU-sammenhæng. Derfor er især mindre partier uden repræsentation i alle besluttende forsamlinger mere eller mindre handicappede, og her kan dobbelt-mandater være en løsning.
En hel del uerfarne
Til gengæld kan det undre, at 11 – en tredjedel – af de nye dobbelt-mandater er helt nye, ikke hidtil har været medlemmer af hverken by- eller regionsråd og derfor næppe aner hvilken arbejdsbyrde, det indebærer eller kan forventes at have nogen erfaring med i bagagen fra et andet parlamentarisk virke.
Mængden af arbejdsbyrde er da også forskellig. Der findes i byrådene både ”store” udvalg, som eksempelvis socialudvalg og ”mindre” udvalg som eksempelvis fritidsudvalg, der honoreres forskelligt, og dertil kommer nævn, kommissioner og bestyrelser med endnu færre møder, hvoraf nogle dog kan give så store honorarer, at de skaber overskrifter i medierne, når det kommer frem til offentlighedens kendskab.
Slut med fast vederlag i lufthavn
Et af de seneste eksempler herpå er bestyrelsen for H. C. Andersen Airport på Fyn. Her har statsforvaltningens tilsyn i december tilbagekaldt en godkendelse fra 2009 af et fast bestyrelseshonorar med den begrundelse, at tidsforbruget er for lille til fast vederlag.
Formanden har hidtil fået et fast årligt beløb på 60.000 kr. og de menige medlemmer 35.000 kr.
Ifølge dknyt fremgår det af tilsynets afgørelse, at formandens tidsforbrug inklusive forberedelse af møder ligger på 40–45 timer og for de menige medlemmers vedkommende på 30–35 timer, hvilket gav en gennemsnitlig timeløn på minimum 1.333 kr. for formanden og 1.000 kr. for medlemmerne
Bestyrelsen driver lufthavnen på markedsvilkår. De eneste byrådsmedlemmer, der sidder i bestyrelsen, er borgmestrene fra Odense og Nordfyn, der er ”fødte” medlemmer, som fremover må nøjes med mødediæter.
–Alni