Fra eksillitteraturens skatkammer

Af Margit Andersen

I det tysksprogede eksillitteraturs skatkammer har Forlaget Klara W. fundet ”et lille litterært mirakel”, som Maria Lazars roman ”Mirakel Spektakel” kaldes i Die Zeit.

Maria Lazar (1895–1948) var fra et velhavende, assimileret jødisk hjem i Wien, men frigjorde sig tidligt fra det, bortset fra sin søster Auguste, som hun bevarede et nært forhold til hele livet. De delte politiske holdninger, og søsteren blev en meget anerkendt børnebogsforfatter i DDR. 

I 1920 debuterede Maria med den selvbiografiske roman ”Forgiftet” (udkommet på dansk i 2019), der var et opgør med hendes borgerlige familie, og året efter skrev hun et drama, der blev opført både i Østrig og Tyskland, men derefter fik hun svært ved at få noget udgivet og ernærede sig ved at oversætte, bl.a. nogle af Karin Michaëlis’ bøger. De havde lært hinanden at kende hos reformpædagogen Eugenie Schwarzwald, og blev meget gode venner.

Maria besøgte flere gange Karin på Thurø og blev forelsket i Danmark, og da hun i 1933 ikke ville afvente Hitlers indtog i Østrig, rejste hun til Thurø, hvor hun sammen med familien Brecht blev en af de første gæster i Michaëlis’ selvbestaltede asylcenter. Det lykkedes hende at få en lejlighed i København, og hun blev i Danmark til 1939, rejste så til Sverige, men vendte tilbage efter krigen. Mens hun opholdt sig i Sverige, skrev hun ”Det kom af sig selv”, der er en hyldest til den danske modstandsbevægelse, og som udkom i Danmark i 1946.

”Mirakel Spektakel” blev skrevet i 1935, men ingen tysksprogede forlag var interesseret i den. I 1937 udkom den som føljeton i et tysk eksiltidsskrift i Sovjetunionen, og i 1958 blev den udgivet i DDR. 

Handlingen udspiller sig i en østrigsk provinsby, hvor den økonomiske krise hærger. Byens eneste virksomhed, en konservesfabrik, bliver omdannet til at fabrikere ”varm luft” med arbejdsløshed og tabte sparepenge til følge. Heldigvis åbner den igen med noget mere substantielt, der har fremtiden for sig: patroner. Overtro, svindel, sladder, falske rygter og fremmedhad trives, og de nazistiske frø, der har ligget i jorden længe, spirer. 

Alt det præsenteres vi for i denne, stadig aktuelle og i sin form særegne, roman gennem dialoger og indre monologer uden angivelse af, hvem der siger hvad til hvem. På den måde lærer vi ”de indfødte”, som en jødisk advokat kalder dem, at kende. 

For blot at nævne nogle få, så er der småtossen, der drømte om at blive violinist, men blev afvist på konservatoriet og i byen betragtes som en nar, man ikke skal tage alvorligt. Der er to z’er i hans navn, og vi aner, at helt ufarlig er han nok ikke på længere sigt. Den socialistiske læge, der ikke har megen rygrad og helst gemmer sig hos sin jødiske elskerinde inde i Wien. Hans datter, der derimod er parat til at kæmpe med næb og klør, når det er nødvendigt, og advokatens ungarske husbestyrerinde, der ellers ikke er en mester i tysk, men finder ordene frem, når sladderkællingerne i købmandsforretningen skal sættes på plads. 

Endog blandt de ”fine” folk er der nogen, der kan skelne mellem skidt og kanel og handler derefter. Sagens kerne er at handle eller ikke handle. 

Maria Lazar: Mirakel Spektakel. Oversat af Ann-Claire Olsen. Forlaget Klara W. 306 sider. 299 kroner. Kan købes på www.klara-w.com