Fra finanskrise til trivselskrise?

Af Niels Rosendal Jensen

[KOMMUNIST nr. 5-2024] De fleste husker 2010 som et skrækkeligt år med økonomisk krise. Næppe var krise afløst af opsving, før forældre gav sig til at give deres børn nye og dyre elektroniske redskaber til formodet kreativitet og leg. Det kom til at gå helt anderledes.

Tidsrøver

Tech-industriens tyveri af børns og voksnes opmærksomhed er nu blevet en folke­sag. Tyveriet af opmærksomheden og koncentrationen blev en slem begmand for pædagogik og uddannelse.

Værre bliver det, når tyveriet går ud over andre, væsentlige aktiviteter for især børn. Ikke mindst formindskes tiden til fysisk leg. Fri leg er ikke og har aldrig været ligegyldig.

I leg, i børnehaver og skoler lærer børn vigtige sider af tilværelsen at kende. Som hvordan begår man sig blandt andre, eller hvordan lærer man at regulere sine følelser. Den slags læreprocesser lægger smartphonen hindringer i vejen for.

En afgørende erfaringsdannelse blokeres alene i kraft af smartphonens sejrsmarch. Dette påvirker også forældre og pædagoger. Men det er stadig de voksnes ansvar.

Naiv tilgang

Siden smartphonens og de (a)sociale mediers gennembrud i 2010 og frem er børns og unges trivsel styrtdykket. De bliver bevidst fastholdt i afhængigheden af producenterne. Det giver stress at skulle være opkoblet 24 timer i døgnet.

Teknologien har altid ændret vores tilværelse, men med de sociale medier er der foregået et kvalitativt spring i retning af øget overvågning, afhængighed og manipulation.

Begræns forbrug

Uden at ville agere som ”maskinstormer” er der kommet en del, man kan gennemføre allerede nu. Sæt nogle regler i familier, dag­institutioner og skoler, som kan begrænse mistrivsel og afhængighed:

• Ingen smartphone inden 14-årsalderen.
• Ingen sociale medier inden 16-årsalderen.
• Mobilfri institutioner og skoler.
• Mere tid afsat til fri leg uden voksenstyring og indblanding.

Kollektivt ansvar skal også tages i brug, nemlig lovgivning. Den folkelige stemning er ved at vende i den kamp, der i høj grad er ideologisk. Den former menneskers sind på sindrige måder.

Vi har fremtiden med os, for det ser ud til, at børn og unge selv ønsker sig en anden form for barndom og ungdom end den, de har fået med smartphones og sociale medier.