Skip to content

Fra notesblokken

v. Hardy Bengtsen

[KOMMUNIST nr. 2-2024]

Arbejdsgiverjackpot

De danske fremstillingsvirksomheder investerer i stigende omfang i automatiserende maskiner og robotter. Det giver jackpot, men ikke til de ansatte. Virksomhederne øger produktiviteten, men pengene siver ned i ejernes og ikke de ansattes lommer, viser en analyse fra Det Økonomiske Råd.

Kongenyt fra Enhedslisten

”Tak, Dronning Margrethe for en fin og balanceret tale. Men især for tiden som regent”.

Sådan skrev Enhedslistens leder Pelle Dragsted på det sociale medie X efter Margrethe i sin nytårstale meddelte, at hun trådte tilbage.

Her på notesblokken ser vi anderledes på det. I et socialistisk Danmark vil monarkiet blive afskaffet en gang for alle. Dette er nødvendigt, ikke kun fordi den kongelige familie koster skatteyderne millioner af kroner, men fordi det er en institution, der i bund og grund er reaktionær. Det udgør en vigtig institution for den herskende klasse i et kapitalistisk samfund. Det er ikke blot en harmløs foreteelse, som den borgerlige presse prøver at få os til at tro. Den kongelige familie er en ikke valgt, urepræsentativ, udemokratisk, privilegeret elite, som ikke hører hjemme i en moderne stat.

Et socialistisk samfund vil tilbyde enhver borger lighed for loven. Det vil fjerne alle klasseprivilegier og arverettigheder. Eller sagt med andre ord, familien Rex vil nyde samme rettigheder som familien Hansen og Jensen, også retten til at arbejde.

Lærere uden uddannelse

Flere og flere undervisere i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. Sidste år var det cirka hver femte, der ikke var læreruddannet. Andelen uden en læreruddannelse er steget fra 10 procent i 2012 til 19 procent sidste år.

Mette Frederiksen

”2023 blev et turbulent år, hvor statsministeren gjorde den form for borgerlig-liberale nedskæringsreformer, som hun oprindeligt vandt frem på at være imod, til socialdemokratisk politik”. (Lars Trier Mogensen, i Information)

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk