Skip to content

Fra notesblokken

v. Hardy Bengtsen

[KOMMUNIST 4-2024]

Pelser kunderne

Storbankerne henter milliarder på at pelse kunderne, med lave indlånsrenter og stor rentemarginal.

Danske Bank har aldrig i sine 153 år haft så stort overskud som nu. Tallet for, hvor meget banken tjener i renter på deres kunder, er steget fra 25 milliarder til hele 35 milliarder kroner på blot et år. For Nordea løb renteindtægterne op i cirka 35 milliarder kroner, en stigning på 32 procent.

Bankerne tjener dybest set penge på at tage mere i rente for at låne ud til kunderne, end de giver kunderne for at sætte deres sparepenge i banken.

Dyrere flextrafik

Flere af landets kommuner har besluttet at hæve prisen for flextrafik. Prisstigningerne er nogle steder voldsomme.

Og for folkepensionister, hvis indtægt ikke er steget, betyder det, at de skal vurdere, om de har råd til at tage bussen til indkøb eller til lægen, eller må spare på lys og varme, for at have råd til at gøre noget så simpelt som at handle ind.

Flextrafik er den kollektive trafikform, der kan bestilles efter behov og er til rådighed i de områder af landet, der ikke er dækket af bus- og togtrafik.

Helt ufortjent

Enhedslisten er for NATO, for oprustning, for EU, for monarkiet. Vi ved ikke hvorfor, men pressen bliver ved med at betegne partiet som den ”yderste venstrefløj”. Det er i hvert fald helt ufortjent.

Krig

Det eneste, som er sikkert i krig, er, at almindelige mennesker lider.

En morder

”Joe Biden har ikke bare medansvar for, han direkte finansierer og støtter folkedrab. Han kan ikke tale sig fra, at han er en morder. Hvis vi stemmer på ham igen, vil det være det samme som at række en pistol til den morder, der har slået din familie ihjel”.

(Lexis Zeidan, amerikansk-palæstinensisk aktivist i Kristeligt Dagblad)

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk