Skip to content

Fra notesblokken

v. Hardy Bengtsen

[KOMMUNIST nr. 12-2022] 

Fattigdom i Danmark

De mange prisændringer på blandt andet fødevarer og energi rammer alle danskere. Men det rammer nogle mere end andre. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fire ud af 10 danskere har nemlig ikke længere plus på kontoen, når alle regninger er betalt. Deres udgifter er enten de samme eller højere end deres indtægter. For denne gruppe betyder det enten en voldsom omlægning af forbruget eller stiftelse af gæld for at betale regningerne.

Upopulær økonomi

Ben S. Bernanke, USA’s tidligere centralbankchef under præsidenterne George W. Bush og Barack Obama fik i oktober Nobelprisen i økonomi.

Men mange amerikanere forstår ikke tildelingen af den fine hæderspris. De husker Bernanke som manden, der reddede spekulanterne på Wall Street under finanskrisen med deres skattepenge.

Kloden truet

Asle Toje, næstformand for Den Norske Nobelpris-komité, som uddeler Nobels fredspris, skriver i Kristeligt Dagblad den 24. oktober under overskriften ”Atomkrig i horisonten”, at Kiev tilsyneladende har opfordret til et ”forebyggende atomangreb” på Rusland. I tidligere tider ville en sådan trussel have ført til freds-initiativer. Ikke denne gang. Kun en total sejr er godt nok over landet med verdens største atom-arsenal. Hvis dette sker, vil lyset blive dæmpet over hele kloden, og den verden, vi har arvet, vil falme til et smukt minde.

Rundt på gulvet

“Jackie, er du her? Hvor er Jackie?” Sådan lød det fra Joe Biden på en konference om sult den 29. september. Præsidenten spejdede fra talerstolen rundt i salen. Men han fik ikke øje på konferencens arrangør Jackie Watorskij, for hun var død i en bilulykke i august. Joe -Biden havde dengang udtalt, at han var dybt chokeret og ked af politikerens død.

Den nu 80-årige Joe Biden meddelte i oktober, at han overvejer at genopstille til præsidentembedet i 2024.

Ord til tiden

Mennesker lyver aldrig så meget som under en krig og før et valg.

(Otto Von Bismarck, 1815–1898)

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk