Skip to content

Fra notesblokken

v. Hardy Bengtsen

[KOMMUNIST 3-2025]

Danskernes sundhed

Tungt og hårdt fysisk arbejde sender lønmodtagere i stort tal ud i langvarige sygemeldinger, viser kortlægningen ”Danskernes Sundhed”. Og næsten hver fjerde må tage smertestillende piller for at klare sig igennem arbejdsdagen.

Du betaler regningen

SVM-regeringen har travlt med at fortælle, at landmændene selv skal til at betale for deres klimaforurening, når Danmark bliver grønnere.

Men reelt lurer en endnu større regning til skatteborgerne. For står det til regeringen, bliver det i høj grad statskassen, der må holde for. Resultatet af den såkaldte grønne trepart kommer nemlig med en anselig regning, der skal betales med skattekroner. Der skal bl.a. købes landbrugsjord og rejses 250.000 hektar skov. Faktisk er der udgifter for op mod 52,7 milliarder kroner. Det svarer til 8.800 kroner per dansker, viser en analyse fra tænketanken Kraka.

Bankfest

Nordea tjente 37 milliarder i 2024. Det er flere penge end nogensinde før. Resultatet er tre procent højere end i 2023. Stigende renteindtægter gør, at Nordea endnu engang scorer kassen.

Velhavermoral

Den amerikanske finansmand John Warren, som brugte 8 millioner dollars på en weekendfest i Tanger i Marokko, ser stort på, hvor malplaceret hans selvforkælelse må have virket i et fattigt nordafrikansk land. Warren sagde bagefter: ”Hvorfor undskylde sin ekstravangance? Hvis man har penge, skal man da bare være glad og more sig”.

I krig mod klimaet

Hvis verdens samlede militære aktiviteter var et land, ville det være verdens fjerdestørste udleder af drivhusgasser. Alligevel har militære udledninger være undtaget fra alle store klimaaftaler.

Alternativets politik

”Vi er ikke imod krudt, kugler og kampfly”.

(Sascha Faxe. Alternativets fredsordfører, i Berlingske).

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk